Mdundo

Om Mdundo

Mdundo er en musiktjeneste i lighed med f.eks. Spotify, men alene med fokus på det afrikanske marked syd for Sahara. Mdundo er dansk ledet med operativt hovedkontor i Kenya, men udviklet 100% efter de afrikanske forbrugerønsker og behov. 

Mdundos streamingprodukt består af en musiktjeneste, optimeret til ustabile internetforbindelser og low-end smartphones, som kan tilgås online via hjemmesiden www.mdundo.com og via en Android app til mobiltelefoner.

Mdundo har over 30 mio. aktive brugere på både internettet og via appen. Musiktjenesten er tilgængelig for brugere i hele verden, men Mdundo er både aktiv og har sit forretningsmæssige fokus i 15 lande i Afrika syd for Sahara, herunder i Kenya, hvor Mdundo startede i 2013.

Hvorfor investere i Mdundo

Triggers:

  • Fortsat høj vækst i antallet af månedlige aktive brugere (MAU)
    • Målsætningen er 50 mio. MAU i 2025 – fra 5 mio. MAU ved børsnoteringen i august 2020. Ultimo 2023 havde selskabet 30,8 mio. MAU
  • Bevis for at aftaler med teleselskaberne generer betalende abonnenter og omsætning
    • Mdundo estimerede ved børsnoteringen at et mindre teleselskab vil kunne generere ca. 50.000 abonnenter og en årlig omsætning på ca. DKK 1 mio., mens et større teleselskab i et højindkomst land vil kunne generere op til 100.000 abonnenter og en årlig omsætning på op til DKK 8 mio.
  • Yderligere kommercialisering af musikkatalog
    • Generelt er investeringer i musikrettigheder på det afrikanske kontinent vokset kraftigt de seneste år. Pt. videredistribuerer Mdundo ikke musikkataloget til f.eks. andre tjenester på trods af rettigheder til dette, hvorfor dette kan udgøre et nyt forretningsområde.
  • Opkøbstilbud fra andre aktører i sektoren
    • I takt med Mdundos geografiske udbredelse (syd for Sahara), væksten i antallet af brugere (betalende som gratis brugere) samt størrelsen af lokale musikkataloger øges muligheden for opkøb af Mdundo fra f.eks. afrikansk baserede selskaber eller internationale musikstreamingtjenester i forbindelse med en konsolidering af markedet for musikstreaming i Afrika syd for Sahara.

Risici:

  • Lavere end ventet omsætning
    • For få aftaler med teleselskaber omkring Mdundo abonnementer til telekunderne
    • Lavere end forventet salg af reklamer
  • Udfordring for forretningskonceptet
    • Aftaler med teleselskaberne giver ikke det forventede antal abonnenter/den forventede omsætning
    • Fortsat stor ulovlig download af musik i Afrika syd for Sahara
  • Dårligere musikkatalog
    • Internationale pladeselskaber opsiger deres aftale med Mdundo om streaming af deres katalog
    • De mest streamede afrikanske kunstnere kan ikke tilknyttes Mdundo eller flytter til andre tjenester

Seneste indlæg om Mdundo