Om os

Kapital Partner er en corporate finance og investment banking virksomhed med fokus på nordiske middle market selskaber – samt deres ejere.

Vi har en bred sektorindgang og -efaring, men har særligt fokus på virksomheder inden for ESG, herunder vedvarende energi, cirkulær økonomi/genanvendelse, bæredygtig produktion og impact.

Samstemmende for mindre og mellemstore virksomheder er behovet for en rådgiver, der forstår de særlige udfordringer, som de står over for i forbindelse med f.eks. ejerskifte, finansiering, køb, salg og børsnotering.

 

Historie

Kapital Partner blev i 2016 etableret af erfarne investment bankers med det formål at assistere mindre og middle market virksomheder med professionalisme, markedsindsigt og innovation fra investment banking – særligt tilpasset virksomhedernes behov, organisation og ønsker.

Som led i udviklingen af den danske investorsektor var Kapital Partner den drivende kraft i at genetablere Nasdaq First North Danmark som en markedsplatform, hvor mindre og middle market selskaber kunne opnå kapital. Således børsnoterede Kapital Partner i 2017 det første selskab på First North Danmark i 10 år ved noteringen af GreenMobility – et selskab det siden er flyttet til hovedbørsen, Nasdaq Copenhagen.

Kapital Partner har hjulpet en lang række selskaber med deres børsnotering, samt både private og noterede selskaber med bl.a. rådgivning, kapitaltilførsel, køb og salg

Vores Værdier din sikkerhed

Værdiskabende
Det er væsentligt for os altid at tilføre værdi til vores klienter – det være sig selskaber, ejere eller investorer. Før vi antager en opgave, vurderer vi derfor nøje, om og i hvilken grad vi kan tilføre værdi.

Holistisk
Vellykkede processer er processer, der er positive på både en kort og langsigtet horisont. Vi ser derfor på enhver transaktion eller rådgivning ”hele vejen rundt”, så en ”detalje” ikke ændrer på det samlede billede.

Effektiv
Transaktioner kan være og er ofte ressourcekrævende for de involverede. Derfor er det vigtigt, at processerne er så effektive som muligt. Det opnår vi bl.a. gennem ”one point of contact”, klare planer og målsætninger. Det har også den fordel, at omkostningerne holdes nede.

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email