InterMails [IMAIL: Kurs 14,70] halvårsrapport, der blev offentliggjort i går, blev til det kurstrigger event, som vi havde sandsynliggjort i vores indlæg fra den 25. april 2022: Ugens potentielle kurstrigger?
Se indlægget: Ugens potentielle kurstrigger?
Med fremgang i både omsætning og indtjening samt en særdeles stor fremgang i cash flowet, kvitterede markedet resolut med en kursstigning op til kurs 16,60 – op fra kurs 12,10 den 25. april – og lukkede i kurs 14,70 efter en relativ stor handel. Trods kursstigningen er aktien stadig lavt prisfastsat.
Kursudvikling 1 år (62%)
Opjustering kan næsten ikke undgås – nyt kurstrigger event?
Med et resultat før skat for første halvår på DKK 4,9 mio. og en forventning for året på DKK 2-6 mio. er en opjustering meget sandsynlig. Da InterMail ikke er særligt konjunkturfølsom, er der derfor en formodning om, at resultatet før skat i år ender i niveauet DKK 8 mio. – svarende til en vækst på 100% i forhold til resultatet i 2020/21. I givet fald anser vi det for sandsynligt, at der sker en opjustering allerede i juni.
Her går det godt
InterMail havde ved halvåret fremgang på alle parametre fra omsætning (16%) til nettoresultatet (145%). Noget af fremgangen skyldes dog to mindre opkøb, men selskabet oplyser ikke hvor meget. Væsentligst er dog, at cash flowet/pengestrømmen fra driften i halvåret var på 15,8 mio. – 3x så meget som H1 sidste år.
P.t. bruges en stor del af cash flowet til at nedbringe den langsigtede gæld. Såfremt denne situation ændres, vil InterMail i langt større grad kunne foretage opkøb, og dermed booste omsætningen op mod målsætningen på DKK 200 mio. i 2023.
Stadig lav pris på aktien – 70% rabat til markedet
InterMail handler stadig væsentligt lavere end aktiemarkederne generelt – særligt på det primære nøgletal EV/EBITDA, hvor InterMail handler med en rabat på ca. 70%. Såfremt InterMail når sine forventninger til 2021/22 resultatet vil aktien handle med en endnu større rabat, end tilfældet er nu. En opjustering eller en præcisering af det øvre range for forventningerne kan derfor udløse endnu en kurstrigger-event.
2020/21 | 2021/22 | |
P/S | 0,5 | 0,4 |
P/E | 16,5 | 8,6 |
EV/EBITDA | 3,8 | 3,0 |
Nøgletal for relevante markeder
P/S | EV/EBITDA | P/E | |
OMX Copenhagen Large Cap | 5,7 | 18,0 | 24,9 |
OMX Copenhagen Mid Cap | 5,4 | 12,2 | 14,3 |
OMX Copenhagen Small Cap | 4,7 | 13,7 | 10,4 |
First North All Share | 8,1 | 18,2 | 18,9 |
KPNGX Technology* | 6,4 | 16,3 | 25,4 |
*Kapital Partners Nordic Growth Exchanges Index, som indeholder 900+ selskaber fra de nordiske vækstbørser
Få større indsigt i investeringscasen
Kapital Partner afholder webinar med InterMails CEO, Anders Ertmann, den 3. maj kl. 17:00 med fokus på hvordan selskabet er lykkedes med at vækste på top- og bundlinjen, hvor holdbar udviklingen er, samt målsætningen om en fordobling af omsætningen.
Tilmeld dig InterMails webinar den 3. maj 2022 kl. 17:00 her.
Pas på!
Med en lav likviditet i aktien, er der mulighed for meget store kursstigninger – og ditto bratte fald.
InterMail
InterMail er en af de p.t. mere upåagtede selskaber på hovedbørsen. Selskabet er en full-service B2B kommunikationsvirksomhed, der gennem en lang række digitale og papirbaserede services hjælper virksomheder med deres generering af kundeleads, kundekommunikation og -relationer, samt kundeloyalitet. Omsætningen i det seneste regnskabsår 2020/21 var DKK 106 mio. og nettoresultatet var DKK 3 mio. For halvåret 2021/22 var omsætningen 63 mio. (54 mio.) og nettoresultatet DKK 4,9 mio. (3,6 mio.).