Curasight har i dag aflagt regnskab for Q1’2022, som viste, at det kører efter planen med udviklingen af pipelinen, hvor uTRACE pipelinen tidligere i år blev udvidet med 2 nye indikationer og dermed tæller 4 indikationer som er:
- Glioblastom (aggressiv hjernekræft)
- Prostatakræft
- Hoved- og halskræft
- Neuroendokrine tumorer (NET)
Se også: Kurspres ikke retfærdiggjort af pipeline udvikling
Curasight planlægger at få de to nyeste indikationer Hoved- og halskræft og Neuroendokrine tumorer (NET) godkendt i 2026. Vi venter at få mere indsigt i dette i forbindelse med selskabets ventede strategi update i Q2’2022. Ligeledes ser vi frem mod offentligørensen af fase IIb resultaterne for Glioblastom i uTRACE indikationen, som ligeledes ventes i Q2’2022. Udvidelse af pipelinen og gode kliniske data er væsentlige driver i vores investeringscase, som kan ses her Se også vores Life Science Seminar fra den 18. maj 2022 her hvor CEO Ulrich Krasilnikoff og CSO Professor Andreas Kjær svarer på spørgsmålene om der er forskellige risici forbundet med udviklingen af uTRACE og uTREAT og om der er højere chance for succesfuldt fase III forsøg, nu når der er lavet snart fire forskellige uTRACE fase II forsøg.
Se også:
Curasight udvider pipelinen som ventet
Curasight udvidelse af pipelinen med ny cancer indikation vil værdien med DKK 14 per aktie
Om Curasight
Curasight er et klinisk fase II selskab med en teknologi, der er bygget op omkring uPAR-receptoren, som er en biomarkør, som udtrykkes i de fleste solide cancerformer. Curasight opererer inden for diagnostik og behandling af forskellige kræftsygdomme. Selskabet har udviklet en radiofarmaceutiske platform, der kan benyttes både til diagnostik og til behandling af cancer: uTRACE – som anvendes til cancerdiagnostik har været anvendt i mere end 400 patienter i en række afsluttede og igangværende investigator-initierede klinisk fase II studier; og uTREAT – som succesfuldt har været anvendt til behandlingen af cancer i translationelle studier.
Udgangspunktet er derfor, at hvis man kan visualisere kræften på et scanningsbillede – så kan man med stor sandsynlighed også behandle kræften med målrettet radionuklid stråleterapi, da man anvender samme biomarkør, uPAR, og samme stof til at binde til receptoren ved uTRACE og uTREAT – med andre ord ”What you see – is what you treat”. Studierne med uTRACE, der har vist optag i tumorer viser således, at også uTREAT vil binde sig i tumor og der udøve sin anti-cancer effekt gennem lokal stråleterapi.
Lovende data fra de igangværende og afsluttede prækliniske og kliniske fase II studier vil efter vores vurdering kunne bane vejen for yderligere katalysatorer på kort sigt. Vi forventer ligeledes en generel lavere risiko på Curasight i forbindelse med især fremdrift i den terapeutiske pipeline med uTREAT, som efter vores vurdering bærer den højeste værdi og risiko.