Curasight med fremgang i Q4 2024, men 2025 bliver altafgørende

Curasight har udgivet deres regnskab for Q4 2024, der viser skridt i den rigtige retning. Nu løftes blikket mod 2025, hvor uTREAT skal testes i patienter med hjernekræft, og topline-resultaterne fra fase II-forsøget med uTRACE i samarbejde med Curium bliver udgivet. Det bliver med andre ord et afgørende 2025, hvor selskabet fortsat søger ny kapital.

Ticker: CURAS | Pris: DKK 9,74 | Market Cap.: MDKK 206 | YTD kursudvikling: 14%

Curasight er et klinisk fase II theranostic biotekselskab med en teknologi, der er bygget op omkring uPAR receptoren, som er en biomarkør, som udtrykkes i de fleste solide cancerformer. Curasight opererer inden for diagnostik og behandling (theranostic = therapeutic + diagnostic) af forskellige kræftsygdomme. Selskabet har udviklet en radiofarmaceutisk platform, der kan benyttes både til diagnostik og til behandling af cancer:  uTRACE – som anvendes til cancerdiagnostik har været anvendt i mere end 400 patienter i en række afsluttede og igangværende investigator-initierede klinisk fase II-studier; og uTREAT – som succesfuldt har været anvendt til behandlingen af cancer i translationelle studier, og er på vej i nye kliniske forsøg.

Flere gode nyheder i Q4

Efter positive data og længere overvejelser valgte Curasight i november måned hjernekræft/high-grade glioma, som deres første indikation for uTREAT. De første patienter skal doseres allerede i Q2 2025.

Herudover indsendte Curasight nye patentansøgninger, der skal udbygge selskabets eksisterende beskyttelse af særligt peptidbaseret uPAR-målrettet teknologi indtil 2043. Selskabet indgik også en leveringsaftale med Curium for Lutetium-177, der skal bruges til uTREAT.

Endelig blev selskabets TO2 warrants tegnet 12,7%, hvilket indbragte selskabet 5,4 MDKK før emissionsomkostninger. Curasight endte Q4 med et negativt resultat på -12,3 MDKK, et negativt cashflow i perioden på -2 MDKK samt 10 MDKK i kassebeholdningen.

Det kan investorerne se frem til i 2025

I 2025 er der flere interessante milepæle at holde øje med. Særligt forventes topline-resultater fra selskabets fase II-forsøg med uTRACE i samarbejde med Curium. Partneraftalen med Curium kan indbringe Curasight op mod 70 MUSD i milepælsbetalinger samt royalties på salget, hvorfor studieresultaterne kan blive afgørende for, hvordan 2025 ender kursmæssigt.

Hertil er der fremskridt i forskningsaktiviteterne, hvor der bl.a. også igangsættes et fase I/IIa forsøg i glioblastoma, der er en aggressiv form for hjernekræft.

Endelig er der flere muligheder for partnerskaber med big pharma. Pipelinen rykker stadigt længere frem og studiedata vil blive udgivet, hvilket alt andet lige øger interessen for Curasight hos de store medicinalselskaber.

Mange milepæle og kurstriggers i 2025

  • H1 2025 – Godkendelse af klinisk studie i fase I/IIa for uTREAT
  • H1 2025 – Første patient doseret med uTREAT i hjernekræft
  • H1 2025 – Præliminære effektdata fra fase II-forsøg med uTRACE i prostatakræft i samarbejde med Curium
  • H2 2025 – Præliminære effektdata fra fase II-forsøg med uTRACE i hjernekræft (glioblastoma).
  • H2 2025 – Topline-resultater fra fase II-forsøget med uTRACE i prostatakræft i samarbejde med Curium
  • 2025/2026 – Nye partnerskaber med big pharma
  • 2026 – Fase II basket trial med brug af Curasights uPAR theranostic platform, der kombinerer uTRACE og uTREAT i et samlet forsøg rettet mod 5 indikationer

Ny kapital

Curasights ambitiøse planer nødvendiggør tilførelse af kapital. Selskabet endte 2024 med en kassebeholdning på 10 MDKK efter at have brugt 39 MDKK i drifts- og udviklingsomkostninger. Curasight skal derfor i 2025 fortsat tilføres kapital.

Kapital fra nye strategiske partnerskaber og milepælsbetalinger fra Curium er muligt, men p.t. for usikre til at sikre finansiering af selskabet i hele 2025.  

Curasight har udstedt warrants af serie TO3 med en udnyttelsesperiode fra den 5. juni til og med den 19. juni. Udnyttelseskursen vil blive fastsat dagen før udnyttelsesperiodens begynder, og den vil være baseret på den volumenvægtede gennemsnitskurs (VWAP) for selskabets aktier de 20 foregående handelsdage med en rabat på 30 procent. Dog skal udnyttelseskursen ligge inden for intervallet DKK 15,55-19,40. Ved udnyttelse af warrants af serie TO3 kan Curasight maksimalt modtage et provenu på ca. 35,7 MDKK. Lige nu handles aktien i kurs 9,74 DKK, og er derfor under intervallet på 15,55-19,40 DKK. På nuværende tidspunkt er kapital fra udnyttelsen af disse warrants derfor usikker.

Uden umiddelbar udsigt til kapitaltilførsel fra partnere eller udnyttelse af warrants, og med forpligtelser vedrørende optagne lån, er der stor sandsynlighed for, at Curasight vil foretage en kapitaludvidelse og/eller en refinansiering inden for relativ kort tid. Måske kan Curasight afvente kurstriggers i H1 2025 før ny kapital, og dermed på ryggen af positive nyheder og potentielt højere aktiekurs.

Læs mere: Investeringscasen for Curasight

Hvad med aktiekursen?

Curasight har haft en meget volatil aktiekurs de seneste 12 måneder, selvom der ikke har været negative nyheder fra pipelinen. Den negative kursudvikling har derimod været en konsekvens af kapitaludvidelser uden de ønskede resultater. En stabilisering af selskabets kapitalberedskab vil derfor kunne lægge en bund under aktiekursen.

Kursudviklingen de seneste 12 måneder for Curasight og Fluoguide

I lighed med andre biotekvirksomheder er positive nyheder fra pipelinen afgørende for en positiv kursudvikling. Dette ses klarest ved kursudviklingen i Fluoguide, som Curasight deler stifter og grundlæggende idé med. To uger før Fluoguide annoncerede godkendelse af et fase II studie i hoved- og halskræft steg aktiekursen 50% – efter at have fulgt den samme kursudvikling som Curasight.

Curasight Investeringscase

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer.
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Se Casen her

Curasight Investeringscase

Seneste om Curasight

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email