Affaldshåndtering steg over 180% efter omsætningsfremgang og viser, at markederne stadig kun reagerer – og ikke agerer!

I sidste uge var der mindre fald i de fleste aktieindeks bortset fra C25-indekset, der blev båret frem af Novo Nordisk. En svensk First North aktie leverede en stor omsætningsfremgang i sit halvårsregnskab, der gav aktiekursen et kraftigt løft på næsten 200%. Omsætningen lød på over 41 MSEK sammenlignet med en markedsværdi på 24 MSEK. Hertil steg en dansk First North aktie til vejrs efter selskabets CEO investerede mere end 3,5 MDKK i selskabet.

KPNGX-indekset over alle nordiske vækstbørsaktier faldt 0,7% til kurs 83,42 i sidste uge. Thomson Reuters Venture Capital Index (TRVCI) faldt med 2,3% til kurs 119,77 efter at være faldet 5,4% i ugen forinden. De større aktieindeks i Norden gennemgik en blandet udvikling, hvor C25-indekset steg 1,7%, mens S30-indekset faldt 0,3%. C25-indekset blev dog kraftigt trukket op af Novo Nordisk, der steg med næsten 17%, som udgør en stor del af C25-indekset. TRVCI-indekset startede året rigtig godt, men har de seneste to uger lidt et stort knæk. KPNGX-indekset fortsætter med at underperforme ift. de øvrige indeks i Norden det seneste år.

Læs også: Sådan er det gået for børsnoteringerne ved First North de seneste 5 år

Udviklingen i KPNGX-indekset det seneste år

KPNGX-indekset består af alle noterede selskaber på de nordiske vækstbørser heriblandt Nasdaq First North Growth Market, Spotlight Stock Market og EuroNext Growth.

Primært rød nordiske aktiestemning (igen)

Andelen af aktier med en positiv kursudvikling var på 34-41% på tværs af Kapital Partners nordiske aktieindeks. Reglen i år har været, at størstedelen af aktierne falder uagtet om de forskellige aktieindeks går i plus eller ej. På de samlede nordiske vækstbørser (KPNGX) leverede 356 ud af 901 aktier et positivt afkast, mens kun 19 af 46 aktier på First North Danmark (KPFNDK) steg. For nordisk healthcare (KPHC) leverede 101 af 293 healthcare-aktier et positivt afkast.

Positivprocenten for Kapital Partners aktieindeks

Positivprocenten viser andelen af selskaber indenfor indeksene, som leverede et positivt afkast i løbet af ugen.

Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her

De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

Kollect on Demand Holding AB (180%) (Nordnet) har specialiseret sig i udvikling af affaldshåndtering. Virksomheden drives via flere forretningsområder med fokus på indsamling og levering af affald. Håndtering af husholdningsaffald, erhvervsaffald og bortskaffelse af storskrald er virksomhedens kerneaktiviteter med fokus på Europa. Selskabet har en markedsværdi på 24 MSEK, og er år-til-dato steget 94%. Aktien steg i sidste uge efter præsentation af deres halvårsregnskab, hvor de bl.a. rapporterede en omsætning på 41,1 MSEK (36% vækst) med et underskud på 4,3 MSEK.

EAM Solar ASA (71%) (Nordnet) opkøber, ejer og driver solcelleanlæg. Virksomheden opkøber solcelleanlæg, der hovedsageligt allerede er i drift på det europæiske marked. Anlæggende er i drift på basis af langsigtede kontrakter, og i sidste uge steget aktien efter nyt i forbindelse med en retssag i Italien, der kan læses her. Selskabet har en markedsværdi på 54 MSEK, og er år-til-dato steget 19% år-til-dato.

Hemply Balance Holding AB (61%) (Nordnet) er en producent af helsekost og hampprodukter. Virksomheden tilbyder også intimplejeprodukter samt salg af olie og kapsler. Virksomhedens hampprodukter indeholder bl.a. CBD, som er en af mange cannabinoider, der sammen med andre stoffer findes i hampplanten. Selskabet steg uden selskabsspecifikke nyheder, og har en markedsværdi på 20 MSEK Selskabet har en markedsværdi 39 MNOK, og aktiekursen er faldet 50% år-til-dato.

Læs også: Curasight opnår igen positive resultater – potentiel kurstrigger nu og øger muligheden for flere partneraftaler

Kursudviklingen for Kollect on Demand Holding AB, EAM Solar ASA og Hemply Balance Holding AB det seneste år.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her

First North Danmark fortsat oppe i forhold til Norden

Kapital Partner First North Danmark (KPFNDK) indekset forblev uændret i sidste uge og endte på kurs kurs 79,98. Det seneste år har indekset leveret et negativt afkast på 14,3%, og indekset har underperformet relativt til både S30 og C25 indeksene, mens det dog har outperformet de øvrige nordiske vækstbørser (KPNGX). KPFNDK fik en god start på 2023, men er sidenhen faldet tilbage, hvilket TRVCI-indekset også har gjort de seneste 2 uger.

Udviklingen i KPFNDK-indekset det seneste år

KPNFNDK-indekset består af samtlige aktier på Nasdaq First North Danmark

Mest negativ stemning på First North Danmark

IT-selskabet Samesystem blev sidste uges kursvinder med en stigning på 32,7%. Det skete bl.a. efter, at selskabets CEO investerede over 3,5 MDKK i selskabet til kurs 1,194 DKK, mens aktiekursen nu står i kurs 1,5 DKK. Samesystem blev tæt forfulgt af Seluxit, Hydract, Q Interline og Nord.invesments Fondsmaeglerselskab, der alle steg over 10%. Ingen af de nævnte selskaber udstedte pressemeddelelser, og de store stigninger vidner derfor om stor volatilitet på First North efter stigninger, der typisk kræver positive selskabsnyheder for at kunne ske. År-til-dato er Hove fortsat eneste selskab med et afkast over 100%, mens også Samesystem og Alefarm Brewing har fulgt godt med. De 3 aktier er steget 91-123% år-til-dato. Gennemsnitsafkastet år-til-dato er 1,2% for de danske First North selskaber.

Læs nærmere om årsregnskabet fra Nexcom: Der er skåret til, og der er fremgang i kundepotentialet

Udviklingen på First North Danmark den seneste uge samt år-til-dato

Ugens udvikling for alle de nordiske healthcare-aktier

De nordiske healthcare-aktier (Kapital Partner Healthcare Index/KPHC) steg med 1,4% til kurs 75,72. Det seneste år har KPHC-indekset performet meget lig KPNGX-indekset, mens der har været væsentlig underperformance sammenlignet med S30 og C25. Det fremgår i grafen nedenfor. Amniotics AB (56%), Alteco Medical AB (52%) samt Arcede Pharma AB (45%) udgjorde top 3. I den modsatte ende var danske Ascelia Pharma, der faldt 74% efter reevaluering af deres fase 3 studie SPARKLE med Orviglance er nødvendigt. Læs mere her.

Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev: Danish Bioetch Weekly, hvor vi følger alle de børsnoterede, danske biotekselskaber i ind- og udland. Se seneste udgave her. Du kan tilmelde dig nyhedbrevet her.

Udviklingen i KPHC-indekset det seneste år

KPHC-indekset inkluderer alle nordiske healthcareaktier. Det vil sige både Novo Nordisk samt f.eks. Biosergen, CS Medica og Curasight.

Læs også: Investeringscasen for Curasight: What you see – is what you treat cancerterapi

De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge var alle microcaps

Amniotics AB (56%) (Nordnet) har specialiseret sig i forskning og udvikling af forskellige lægemiddelkandidater. Produktporteføljen omfatter bl.a. stamcellebaserede terapier til behandling af alvorlige livstruende sygdomme, hvor effektiv behandling mangler eller er utilstrækkelig. Selskabet har en markedsværdi på 26 MSEK, og er år-til-dato faldet med 90%.

Alteco Medical AB (52%) (Nordnet) tilbyder et medicinsk udstyr til ekstrakorporeal blodrensning. Produktet fjerner endotoksin (lipopolysaccharid, LPS) fra patientens blodbane og anvendes som tillægsbehandling ved sepsis for at behandle endotoksæmi (høje niveauer af endotoksin). Det kan hjælpe med at stabilisere patienten i akutte situationer. Endotoksæmi er ofte til stede ved sepsis, en livstruende tilstand og en af de mest almindelige dødsårsager på moderne intensivafdelinger. Selskabet har en markedsværdi 15 MSEK, og aktiekursen er faldet 13% år-til-dato. Selskabet steg bl.a. efter, at de sikrede sig 1,5 MSEK i kortfristet kredit fra Lindekullen Holding AB, som ejes 100% af bestyrelsesformanden i Alteco Medical.

Arcede Pharma AB (45%) (Nordnet) udfører forskning og udvikling inden for kronisk obstruktiv lungesygdom, herunder forkortet KOL, og svær astma. Virksomhedens produktportefølje omfatter en række lægemidler beregnet til behandling og lindring af ovennævnte lidelser. Selskabet har en markedsværdi på kun 8 MSEK, og aktiekursen er faldet 32% år-til-dato. Selskabet udsendte sin Q2 regnskabsrapport i sidste uge, men steg allerede inden rapporten blev udgivet.

Læs mere: Fremgang i pipelinen og kurtriggere rundt om hjørnet

Kursudviklingen for Amniotics, Alteco Medical og Arcede Pharma AB det seneste år

Nyt nyhedsbrev fra Kapital Partner: Danish Biotech Weekly

Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev, hvor vi følger dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv. Vi følger store som små selskaber i både ind- og udland. Eksempelvis følger vi Curasight A/S, Biosergen AB og Genmab A/S.

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email