Curasight opnår igen positive resultater – potentiel kurstrigger nu og øger muligheden for flere partneraftaler

Curasight har fået positive studieresultater i fase 2 studie med uTRACE mod aggressiv hjernekræft, der dels validerer teknologien og åbner op for kombinationsbehandlinger med uTREAT. Dertil baner det vejen for nye partneraftaler – herunder en samlet partneraftale for både uTRACE og uTREAT (theranostic platform) mod glioblastom.

Curasight: Ticker: CURAS | Kurs: DKK 24,7 | Market Cap.: DKK 484 mio. | YTD kursudvikling: 131%

Curasight, et fase 2 biotekselskab inden for PET (Positron Emissions Tomography) og Radionuclide Theraphy, har udviklet to produkter, der dels kan identificere kræftceller (uTRACE), dels målrette strålebehandling (uTREAT) mod kræftceller. Fordelen ved Curasights produkter er, at man undgår at bestråle sundt væv, hvilket er en væsentlig bivirkning ved traditionel strålebehandling. Det undgår Curasight ved, at uTREAT binder sig til receptorer, der kun findes i kræftceller, og som viser hvor kræftcellerne er. Ved at tilføje en strålekilde (uTREAT) udsendes stråling rettet direkte imod kræftcellerne, hvorved sundt væv ikke modtager stråling. Samlet er der tale om en theranostisk platform.

Positive fase 2 resultater indikerer potentiale for kombinationsbehandling

Curasight har fået positive studieresultater i sit fase 2 studie med uTRACE mod aggressiv hjernekræft (glioblastom). Studiet påviste, at uPAR-PET/MR er egnet til detektion og prognose af glioblastom. 24 patienter indgik i studiet, og af dem havde 94% uPAR-PET-positive tumorer. Det indikerer, at 94% af dem kan være egnet til fremtidig uPAR-målrettet behandling med f.eks. uTREAT. Det er rigtig gode nyheder for Curasight, da det tyder på, at de kan bruge uTRACE og uTREAT i kombination med hinanden. Med andre ord kan Curasight anvende uTRACE til at identificere patienter, der er egnet til behandling, og efterfølgende gøre brug af uTREAT til at udsende stråling mod patienternes kræftceller.

Endnu en validering af teknologien baner vejen for nye partneraftaler

Fase 2 studiet validerer endnu engang Curasights teknologiplatform efter positive prækliniske resultater med uTREAT tidligere på måneden, og øger dermed sandsynligheden for markedsgodkendelse i fremtiden. Hertil indgik Curasight tidligere på året en aftale med Curium for uTRACE mod prostatakræft, hvor Curasight modtager op mod 70 MUSD i milepælsbetalinger samt royalties på salget. Dagens positive studieresultater åbner op for, at Curasight kan indgå en lignende aftale med uTRACE angående glioblastom. Måske kan selskabet endda lave en samlet partneraftale for både uTRACE og uTREAT mod glioblastom eftersom selskabet fik positive prækliniske resultater med uTREAT mod glioblastom i starten af juni. Nye partneraftaler agerer som kurstriggerevents, der kan give et yderligere løft til aktiekursen, der er steget 88% det seneste år samt 131% år-til-dato. Curasight har markant outperformed KPHC-indekset, der tracker alle nordiske healthcareselskaber.

Læs mere om Curasights positive prækliniske resultater med uTREAT mod glioblastom her

Kursudviklingen for Curasight vs. Kapital Partner Healthcare Index det seneste år

Disclaimer

Curasight Investeringscase

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer.
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Se Casen her

Curasight Investeringscase

Seneste om Curasight

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email