552% kursstigning og råvarefirma til elektriske biler på podiet henover påsken

Sidste uge var en forkortet handelsuge grundet helligdage. Alligevel var der aktier, der skabte store kursgevinster heriblandt et svensk diagnostikfirma, som steg 552%. Dertil kom et selskab med fokus på råvarer til batteriindustrien og markedet for elektriske køretøjer også på podiet.

Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev: Danish Bioetch Weekly, hvor vi følger alle de børsnoterede, danske biotekselskaber i ind- og udland. Se seneste udgave her. Du kan tilmelde dig nyhedbrevet her.

Aktierne på de nordiske vækstbørser (Kapital Partner Nordic Growth Exchanges Index/ KPNGX) fik en mindre optur, hvor de samlet steg 0,4%. Thomson Reuters Venture Capital Index (TRVCI) faldt derimod 0,4% efter flere ugers stigninger i streg. De seneste ugers stigninger i Thomson Reuters Venture Indekset indikerer, at risikovilligheden er på vej tilbage, hvilket også kan ses af kursudviklingen for de nordiske healthcare aktier. KPNGX-indekset står nu i kurs 90,51 og har underperformet både TRVI-indekset samt C25- og S30-indekset. C25-indekset faldt 1,6%, mens S30-indekset i Sverige faldt 1,8%. Efter et halvt år, hvor de øvrige og større aktieindeks har vist fremgang, har de nordiske vækstbørsaktier endnu ikke over en bred kam vist samme positive udvikling, og på den korte bane er større afkast derfor nok fortsat at finde blandt enkeltaktier og stockpicking.

Læs mere: Biosergen starter fase 2 forsøg i Q2 med potentiel kurstrigger allerede Q4 i år

Udviklingen i KPNGX-indekset det seneste år

KPNGX-indekset består af alle noterede selskaber på de nordiske vækstbørser heriblandt Nasdaq First North Growth Market, Spotlight Stock Market og EuroNext Growth.

En relativ positiv nordiske stemning

Andelen af aktier med en positiv kursudvikling var ca. på 50% på tværs af Kapital Partners indeks. En positivprocent på 45-54% er en pæn uge, da der ofte er tale om en positivprocent på 30-35%, hvor et fåtal af aktier med meget høje afkast hiver indeksene op. På de samlede nordiske vækstbørser (KPNGX) leverede 407 ud af 901 aktier et positivt afkast, mens kun 27 af 50 aktier på First North Danmark (KPFNDK) steg. For nordisk healthcare (KPHC) leverede 139 af 293 healthcare-aktier et positivt afkast.

Positivprocenten for Kapital Partners aktieindeks

Positivprocenten viser andelen af selskaber indenfor indeksene, som leverede et positivt afkast i løbet af ugen.

Find alle investeringscases her

De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

QLife Holding AB (552%) (Nordnet) er en svensk baseret medicinsk teknologivirksomhed, der driver hardware- og softwareplatformen Egoo.health (Egoo), hvormed patienter kan udføre forskellige typer biomarkørtest baseret på en lille mængde blod. Egoo udfører analyser, der korrelerer til over 99 procent med højtydende laboratorieinstrumenter. Egoo-instrumentet måler biomarkører for de kroniske sygdomme Phenylketonuria (PKU), reumatoid arthritis (RA) og kræft. Aktien lavede et spektakulært kurshop, da den steg 351% den 4. april uden reelle nyheder på en handlet værdi af bare 1,57 MSEK. Selskabet har til sammenligning en markedscap på 481 MSEK i skrivende stund, så det har været en meget lille handelsvolume, der har rykket aktien. År-til-dato er aktien steget 22%.

Kvix AB (109%) (Nordnet) tilbyder en streamingplatform, der bringer influencers sammen med folk, der stræber efter øget velvære. Virksomheden tilbyder en platform for velvære, hvor medlemmer kan interagere aktivt med streamere. Indholdet omfatter fysisk, mentalt og livsstilsrelateret velvære såsom yoga, styrketræning, åndedræt og mindfulness. Selskabet meddelte i løbet af ugen lanceringsdatoen på en ny platform. Mandag den 3. og tirsdag den 4. steg aktien hhv. 37% og 43% via en samlet handelsværdi af 156.000 SEK. Hos Kvix AB har der således ligeledes været små handler, der har skabt store kursryk.

Eurobattery Minerals AB (61%) (Nordnet) fokuserer på efterforskning og udvikling af nikkel, kobolt-og kobberprojekter i Europa med henblik på at levere råmaterialer til batteriindustrien og markedet for elektriske køretøjer. Selskabet har flere igangværende og parallelle batterimineralprojekter i forskellige faser af minedriftsprocessen. Selskabet fik i sidste uge tilført 17,4 MSEK via optionsindløsning.

Læs mere: Det globale fødevaremarked vokser – 4 selskaber er klar med løsninger som også kan gavne investorer

Kursudviklingen for QLife Holding AB, Kvix AB og Eurobattery Minerals AB det seneste år

Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her

First North Danmark fortsat oppe i forhold til Norden

Kapital Partner First North Danmark (KPFNDK) indekset faldt 0,2% i sidste uge, hvilket ca. er på linje med TRVCI indekset. KPFNDK-indekset står nu i kurs 84,83, og har underperformet relativt til C25-indekset og S30-indekset det seneste år, mens det har klaret sig bedre end de samlede nordiske vækstbørser samt TR Venture Capital Index. Siden starten af 2020 er indekset dog faldet med 15%.

Læs også: Den store vækst fortsætter for Mdundo

Udviklingen i KPFNDK-indekset det seneste år

KPNFNDK-indekset består af samtlige aktier på Nasdaq First North Danmark

Udviklingen på First North Danmark på selskabsniveau

IT-selskabet Risma Systems A/S blev ugens vinder med en stigning på 17% efterfulgt af LED iBOND International A/S samt Impero A/S. År-til-dato har Scape Technologies A/S lagt sig i spidsen med 126%, mens Hydract A/S er kommet værst afsted i 2023, hvor aktiekursen er halveret. De 46 aktier på First North Danmark er i gennemsnit steget 9,2% i år.

Læs nærmere om årsregnskabet fra Nexcom: Der er skåret til, og der er fremgang i kundepotentialet

Udviklingen på First North Danmark den seneste uge samt år-til-dato

Ugens udvikling for alle de nordiske healthcare-aktier

De nordiske healthcare-aktier (Kapital Partner Healthcare Index/KPHC) steg 1% i sidste uge, og står nu i kurs 80,20. Indekset har underperformet ift. de større C25- og S30-indekset, men er ca. er på linje med de nordiske vækstbørser. Svenske Qlife Holding AB (552%), Redwood Pharma AB (50%) og Cyxone AB (41%) udgjorde top 3. I den modsatte ende var Zenicor Medical Systems AB med et fald på 45%.

Læs mere: Investeringscasen for CBD-cannabisselskabet CS Medica A/S

Udviklingen i KPHC-indekset det seneste år

Læs også: Investeringscasen for Curasight: What you see – is what you treat cancerterapi

De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

QLife Holding AB (552%) (Nordnet) er en svensk baseret medicinsk teknologivirksomhed, der driver hardware- og softwareplatformen Egoo.health (Egoo), der kan udføre forskellige typer biomarkørtest baseret på en lille mængde blod. Egoo udfører analyser, der korrelerer til over 99 procent med højtydende laboratorieinstrumenter. Egoo-instrumentet måler biomarkører for de kroniske sygdomme Phenylketonuria (PKU), reumatoid arthritis (RA) og kræft. Aktien lavede et spektakulært kurshop, da den steg 351% den 4. april uden reelle nyheder på en handlet værdi af bare 1,57 MSEK. Selskabet har til sammenligning en markedscap på 481 MSEK i skrivende stund, så det har været en meget lille handelsvolume, der har rykket aktien. År-til-dato er aktien steget 22%.

Redwood Pharma AB (52%) (Nordnet) er en lægemiddelvirksomhed. Hovedfokus er på produktion af øjenlægeprodukter. Produkterne indeholder aktive stoffer, der anvendes til behandling af tørre øjenlidelser (DED), der er kendetegnet ved tørhed, smerte og svie. Sygdommen skyldes betændelse som følge af dysfunktion i kirtlerne samt brug af kontaktlinser.

Zenicor Medical Systems AB (46%) (Nordnet) er aktiv inden for medicinsk teknologi. I dag er der fokus på diagnostik inden for hjertesektoren. Teknologien er baseret på virksomhedens platform, som bruges til at identificere og diagnosticere potentielt atrieflimmer og andre hjerteflimmerlidelser. Den største forretning findes på det europæiske marked

Kursudviklingen for Qlife Holding AB, Redwood Pharma AB og Zenicor Medical Systems AB det seneste år

Nyt nyhedsbrev fra Kapital Partner: Danish Biotech Weekly

Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev, hvor vi følger dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv. Vi følger store som små selskaber i både ind- og udland. Eksempelvis følger vi Curasight A/S, Biosergen AB og Genmab A/S.

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email