Svensk medieselskab i comeback efter gennembrudsordre til fodboldprogram

Ugens udvikling på de nordiske vækstbørser

Kapital Partner Nordic Growth Exchanges (KPNGX) indekset steg 1,1% i sidste uge. Det svenske S30-indeks steg 1,7%, mens det danske C25-indeks gik i nul. 421 ud af 917 selskaber i KPNGX-indekset leverede et positivt afkast i den forgangne uge. De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser var Nexar Group AB (+92%), Lyckegård Group AB (+59%) og GNP Energy AS (+53%). Ugens taber blev Clinical Laserthermia Systems AB med et fald på 53%.

Udviklingen i KPNGX-indekset siden 01.01.2020

KPNGX-indekset består af alle noterede selskaber på de nordiske vækstbørser heriblandt Nasdaq First North Growth Market, Spotlight Stock Market og EuroNext Growth.

Stemningen i Kapital Partners indeks i sidste uge:

Positivprocenten viser andelen af selskaber indenfor indeksene, som leverede et positivt afkast i løbet af ugen.

Udviklingen på sektorniveau på de nordiske vækstbørser

Størstedelen af sektorerne gennemgik en god udvikling. Energy klarede sig bedst med en stigning på 4,4%, mens utilities fulgte efter med en stigning på 3,2%. Industrials, academic & educational services og real estate steg alle mere end KPNGX-indekset. Basic materials blev den værst performende sektor i sidste uge efter et fald på 0,6%.

Sektorafkastet for KPNGX-indekset i sidste uge

De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

Nexar Group AB (+92%) (Nordnet) er en svensk virksomhed med tv-formater inden for fodbold, sport og spillerstyring med kontor i Sverige. Virksomheden har skabt en række kommercielle underholdningsformater, både til digital-tv, tv og radio.

Nexar Group AB meddelte i sidste uge, at Nexar Football, som er en del af Nexar Group AB, har indgået en femårig aftale med en nigeriansk delstat om indspilning af et fodboldprogram til en værdi på 10 MUSD. Selskabet har en børsværdi på 28 MSEK og havde i 2021 en omsætning på 3 MSEK. Efter den seneste uges kursstigning er aktiekursen gået i nul år til dato.

Kursudviklingen for Nexar Group AB år til dato

Lyckegård Group AB (+59%) (Nordnet) tilbyder en produktportefølje af redskaber til økologisk landbrug. Redskaberne arbejder mekanisk til ukrudtsbekæmpelse og jordbearbejdning uden kemikalier og anvender dyrkningsstrategier til økologisk landbrug. Kunderne består primært af landmænd. Virksomheden driver forretning i Norden og Europa.

Selskabet har en børsværdi på 63 MSEK, og aktien er faldet 33% siden selskabet blev børsnoteret i februar.

Kursudviklingen for Lyckegård Group AB siden dets børsnotering

GNP Energy AS (+53%) (Nordnet) er en norskbaseret virksomhed, der opererer inden for energiområdet. Selskabet beskæftiger sig med handel med elektricitet, foretager investeringer på elmarkedet i Europa og ejer andre virksomheder, der er involveret i elindustrien.

Selskabet har en børsværdi på 263 MNOK, omsatte i 2021 for 630 MNOK og aktien er steget 16% år til dato.

Kursudviklingen for GNP Energy AS år til dato

Udviklingen på First North Danmark

Kapital Partner First North Danmark (KPFNDK) indekset faldt 0,4% i sidste uge. KPFNDK-indekset er et af de bedst performende aktieindeks i Norden relativt til de øvrige indeks år til dato. Siden den 1. januar 2020 har indekset dog leveret et negativt afkast, hvilket er ringere end både KPNGX-indekset, C25-indekset og S30-indekset, der alle har leveret positive afkast siden den 1. januar 2020.

Læs også: Nexcom sikrer finansiering til fortsat vækst

Udviklingen i KPFNDK-indekset siden 01.01.2020

Udviklingen på First North Danmark på selskabsniveau

19 ud af 51 selskaber i KPFNDK-indekset leverede et positivt afkast. Scape Technologies A/S blev ugens suveræne vinder med en stigning på 39%. Scandinavian Medical Solutions A/S fulgte flot efter med en stigning på 11%. Seluxit A/S blev ugens taber efter et fald på 15%.

Udviklingen på First North Danmark den seneste uge

Ugens vinder på First North Danmark: Scape Technologies A/S

Scape Technologies A/S (+39%) (Nordnet) er aktiv i IT -sektoren. Virksomheden har specialiseret sig i udvikling af tekniske værktøjer til industrisektoren. Softwaren er egenudviklet og bruges hovedsageligt til scanning, test og kontrolsystemer i større processer.

Selskabet har en børsværdi på 65 MDKK, og aktien er faldet 9% år til dato.

Kursudviklingen for Scape Technologies A/S år til dato

Ugens udvikling for de nordiske healthcare-aktier

Kapital Partner Healthcare (KPHC) indekset faldt 0,7% i løbet af ugen. 150 ud af 293 selskaber i indekset steg i løbet af ugen. Oncozenge AB (+31%) blev ugens vinder, mens Clinical Laserthermia Systems AB klarede sig dårligst med et fald på 53%.

Udviklingen i KPHC-indekset siden 01.01.2020

Ugens vinder blandt de nordiske healthcare-aktier: Oncozenge AB

Oncozenge AB (+31%) (Nordnet) er en svensk medicinalvirksomhed, der udvikler behandling til smertelindring hos patienter, der lider af smerter i munden forårsaget af strålebehandling og kemoterapi for kræft. Efter at have afsluttet fase 2-undersøgelser er selskabets produktkandidat under yderligere udvikling som grundlag for at søge om markedsgodkendelse og kommercialisering.

Selskabet har en børsværdi på 43 MSEK, og aktien er faldet 67% år til dato.

Læs også: Hvert år rammes 2.500 danskere og 270 dør!

Kursudviklingen for Oncozenge AB år til dato

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email