Selskab som udvikler IoT-netværk blev ugens vinder

De nordiske aktieindeks havde en blandet markedsudvikling, hvor de små indeks faldt, og de store indeks steg. Den mest stigende aktie blev et schweizisk techselskab, som er børsnoteret i Norge – med en trecifret stigning i lighed med den mest stigende aktie uden for healthcare.

Aktierne på de nordiske vækstbørser (Kapital Partner Nordic Growth Exchanges Index/ KPNGX) faldt 0,3% i sidste uge. Det gik bedre for de større nordiske indeks, hvor det svenske S30-indeks steg 0,6%, mens det danske C25-indeks steg 2,4%.

Udviklingen i indeksene er således som forventet i et begyndende opsving, hvor de store aktier tager teten før de mindre og mere risikobetonede aktier som vækst- og biotekselskaberne repræsenterer, får en positiv kursudvikling.

Siden 1. januar 2020 har KPNGX-indekset leveret et negativt afkast på 8%. Til sammenligning har det svenske S30-indeks og det danske C25-indeks leveret et positivt afkast på 20-34%. Derudover har S30-indekset og C25-indekset klaret sig bedre igennem 2022 end KPNGX-indekset.

Udviklingen i KPNGX-indekset siden 31.12.2021

KPNGX-indekset består af alle noterede selskaber på de nordiske vækstbørser heriblandt Nasdaq First North Growth Market, Spotlight Stock Market og EuroNext Growth.

Den nordiske stemning

Andelen af aktier med en positiv kursudvikling seneste uge ligger fortsat omkring de 50% for de risikobetonede aktier på First North Danmark, på tværs af de nordiske vækstbørser samt for alle nordiske selskaber inden for healthcare.

På tværs af de nordiske vækstbørser (KPNGX) leverede 389 ud af 908 aktier således et positivt afkast, mens 23 af 51 aktier på First North Danmark (FNDK) steg. Ved nordisk healthcare (KPHC) leverede 150 af 293 healthcare-aktier et positivt afkast.

Positivprocenten for Kapital Partners aktieindeks

Positivprocenten viser andelen af selskaber indenfor indeksene, som leverede et positivt afkast i løbet af ugen.

Find alle investeringscases her

De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

Astrocast SA (+187%) (Nordnet) opererer i teknologibranchen. Virksomheden har specialiseret sig i udvikling af IoT-netværk. Softwaren er selvudviklet og bruges primært til at forbinde netværk og maskiner. Kunderne består af erhvervskunder inden for en række forskellige sektorer såsom landbrug, minedrift og bilindustrien.

Aino Health AB (111%) (Nordnet) er en førende leverandør af softwareløsninger for virksomheders sundhedsstyring. Virksomhedens tjenester reducerer sygefraværet, øger produktiviteten og medarbejderengagement ved at gøre sundhed og velvære til en integreret del af det daglige arbejde.

Divio Technologies AB (62%) (Nordnet) er en teknologivirksomhed. Virksomheden er fokuseret på webudvikling med hovedfokus på at tilbyde cloud-baserede løsninger. Kunderne findes i forskellige brancher, med små og mellemstore erhvervskunder som den dominerende kundebase. En stor del af forretningen er baseret på partnerskaber med andre aktører på internationalt niveau.

Kursudviklingen for Astrocast SA, Aino Health AB og Divio Technologies AB år-til-dato

Tilmeld dig nyhedsbreve med investeringscases

Udviklingen på First North Danmark

Kapital Partner First North Danmark (KPFNDK) indekset steg 1,8% i sidste uge. KPFNDK-indekset har underperformet relativt til C25-indekset med 8% i 2022. KPFNDK-indekset har dog klaret sig bedre end de fleste af de mindre aktieindeks som KPNGX-indekset og TR Venture Capital Index i 2022. En af forklaringerne er dog, at KPFNDK-indekset peakede tidligere i løbet af 2021 end de øvrige indeks, hvilket kan ses på grafen nedenfor.

Læs også: Det er begivenhederne efter regnskabsperioden, der er de interessante

Udviklingen i KPFNDK-indekset siden 31.12.2021

KPNFNDK-indekset består af samtlige aktier på Nasdaq First North Danmark

Udviklingen på First North Danmark på selskabsniveau

Copyright Agent A/S blev ugens vinder efter en stigning på 59% efter et frivilligt tilbud fra én af de oprindelige aktionærer – kombineret med et ønske om at afnotere selskabet. Shape Robotics A/S fulgte flot efter med en stigning på 36%. LED iBOND International A/S havde den dårligste performence med et fald på 14%. Det er fortsat Samesystem A/S, som har været den dårligst performende aktie på First North Danmark i år med et fald på 79%, mens årets bedste aktie har været Q Interline A/S.

Læs nærmere om Nexcom: Et udfordrende kvartal har krævet handling

Udviklingen på First North Danmark den seneste uge samt år til dato

Ugens udvikling for de nordiske healthcare-aktier

De nordiske healthcare-aktier (Kapital Partner Healthcare Index/KPHC) har været hårdt ramt i 2022 med fald på 47%. I sidste uge steg KPHC-indekset dog 1,8%, hvor Aino Health AB (111%), Redsense Medical AB (45%) og Scandion Oncology A/S (39%) udgjorde top 3. Hemcheck Sweden AB klarede sig værst med et fald på 40%.

Læs også: Investeringscasen for Lifecare

Udviklingen i KPHC-indekset siden 31.12.2021

KPHC-indekset indeholder alle børsnoterede healthcare-aktier i Norden.

De 3 bedst performende healthcare-aktier i Norden i sidste uge

Aino Health AB (111%) (Nordnet) er en førende leverandør af softwareløsninger for virksomheders sundhedsstyring. Virksomhedens tjenester reducerer sygefraværet, øger produktiviteten og medarbejderengagement ved at gøre sundhed og velvære til en integreret del af det daglige arbejde.

Redsense Medical AB (+45%) (Nordnet) har specialiseret sig i udvikling af alarmer for blodlækage. Produkterne fungerer som sensorer baseret på fiberteknologi, der har til formål at opdage blodtab hurtigere og alarmere og rapportere til en installeret alarmenhed. Derudover tilbyder virksomheden også omfattende pakker med nåle og katetre.

Scandion Oncology A/S (39%) (Nordnet) er en bioteknologisk virksomhed. Virksomheden udvikler lægemidler til behandling af kræft, der indeholder medicinresistente cellekloner. Virksomhedens førende produkt, SCO-101, er blevet anvendt i visse standardiserede kræftbehandlinger under prækliniske undersøgelser.

Læs mere: Biosergen byder på snarlige kurstriggers og stærkt kapitalberedskab efter Q3

Kursudviklingen for Aino Health AB, Redsense Medical AB og Scandion Oncology år-til-dato vs. Kapital Partner Healthcare Index (KPHC)

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email