Ny aktie har lagt sig i front på First North

I sidste uge faldt de nordiske vækstbørsaktier en smule, mens SynAct Pharmas fald på 85% efter et mislykket studie gav rystelser i healthcareindekset. OrderYoyo lagde sig i spidsen på First North i Danmark og er nu steget mere end 170% år-til-dato. Venture fortsætter fremgangen og sidste uges vinder blev et teknologiselskab relateret til Power2X med et EV-selskab i top 3.

KPNGX-indekset over alle nordiske vækstbørsaktier faldt 2,5% til kurs 78,23 i sidste uge, mens Thomson Reuters Venture Capital Index (TRVCI) steg 0,1% til kurs 128,01 efter at være steget mere end 10% de 2 uger forud for sidste uge. Dermed fortsætter TRVCI-indekset med at sætte KPNGX-indekset til vægs med en massiv outperformance det seneste år, selvom begge indeks indeholder venureselskaber – dog i forskellige verdensdele og størrelse. C25-indekset faldt 1,6%, mens S30-indekset i Sverige faldt 0,5%. Det seneste år har udviklingen blandt TRVCI, C25 og S30 været positiv, mens de nordiske vækstbørser har kraftigt underperformet.

Læs også: The Last of Us-biotekselskabet, Biosergen, sikrer sig succesfuld kapitalrejsning frem mod start af fase 2 forsøg

Udviklingen i KPNGX-indekset det seneste år

KPNGX-indekset består af alle noterede selskaber på de nordiske vækstbørser heriblandt Nasdaq First North Growth Market, Spotlight Stock Market og EuroNext Growth.

Primært rød nordiske aktiestemning (igen)

I sidste uge lå positivprocenten på 33-34%. Langt størstedelen af aktierne faldt således på tværs af de forskellige indeks. På de samlede nordiske vækstbørser (KPNGX) leverede 305 ud af 901 aktier et positivt afkast, mens 15 af 46 aktier på First North Danmark (KPFNDK) steg. For nordisk healthcare (KPHC) leverede 96 af 293 healthcare-aktier et positivt afkast.

Positivprocenten for Kapital Partners aktieindeks

Positivprocenten viser andelen af selskaber indenfor indeksene, som leverede et positivt afkast i løbet af ugen.

Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her

De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

Insplorion AB (158%) (Nordnet) udvikler en sensorplatform, som bruges inden for to områder: brintsensorer og forskningsinstrumenter. Sensorerne er hurtige, fleksible og selektive, og de har en responstid på under et sekund, hvilket gør dem til de hurtigste i verden. og vil fremme væksten af brintinfrastruktur. I sidste uge indgik selskabet et kommercielt partnerskab med et gas- og brandsikkerhedsselskab med en startordre på 600.000 SEK. Selskabet har en markedsværdi på 21 MSEK og er år-til-dato faldet 15%.

PharmaLundensis AB (137%) (Nordnet) har fokus på behandling af alvorlige lungesygdomme. De tre sygdomme, som virksomheden har specialiseret sig i, er kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kronisk bronkitis og influenzainduceret lungesvigt. Desuden udvikler man et system, der eliminerer udslip af farmaceutisk forurening. I løbet af sidste uge gav selskabet en opdatering på et af produkterne, hvor indtægter fra produktet forventes allerede i efteråret og til vinter. Aktien var dog steget en del allerede inden opdateringen. Selskabet har en markedsværdi på 39 MSEK, og aktien er steget 10% år-til-dato.

Zoomability AB (128%) (Nordnet) udvikler, producerer og videresælger elektriske køretøjer. Produkterne er primært beregnet til brug for mennesker, der lider af handicap og sygdomme, hvor begrænset mobilitet forekommer i hverdagen. Kunderne findes blandt privatpersoner rundt om på det europæiske marked, hvor virksomheden driver salg gennem forskellige partnere. Sidste uge ansøgte selskabet om godkendelse hos FDA angående en elkørestol, der fik aktien til at stige. Aktien er faldet 31% år-til-dato og har en markedsværdi på 11 MSEK.

Se også: Interview med Biosergen om selskabet, kommende kurstriggere og meget mere

Kursudviklingen for Insplorion AB, PharmaLundensis AB og Zoomability de sidste 12 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her

First North Danmark fortsat oppe i forhold til Norden

Kapital Partner First North Danmark (KPFNDK) indekset faldt 1,8% i sidste uge og endte på kurs 77,33. Det seneste år har indekset leveret et negativt afkast på 15%, og indekset har underperformet relativt til både S30 og C25 indeksene, mens det har outperformet de øvrige nordiske vækstbørser (KPNGX) en anelse. Det har også været den generelle udvikling på de øvrige aktiemarkeder, hvor large cap har outperformet small cap aktierne. KPFNDK fik en god start på 2023, men er sidenhen faldet tilbage måned for måned.

Udviklingen i KPFNDK-indekset det seneste år

KPNFNDK-indekset består af samtlige aktier på Nasdaq First North Danmar

Udviklingen på First North Danmark

Ugens bedste aktie var softwareselskabet, OrderYoyo, der steg 31% uden selskabsspecifikke nyheder. Der udkom en aktieanalyse ugen forinden, der kan have øget interessen for selskabet. Dermed er selskabet nu den mest stigende First North aktie år-til-dato. Dataproces Group og Scape Technologies fulgte efter med stigninger på 14% og 11%. År-til-dato er OrderYOYO, Alefarm Brewing og Hove de bedst performende aktier med afkast på 87-170%, hvor OrderYoyo nu har lagt sig i spidsen.. Gennemsnitsafkastet år-til-dato er -1% for de danske First North selskaber.

Tidligere på året skrev vi hos Kapital Partner en artikel om, hvordan det er gået for børsnoteringerne ved First North i Danmark de seneste 5 år. I den forbindelse så vi nærmere på succeshistorierne og udpegede i den forbindelse OrderYoyo som en mulig næste børssucces. Siden artiklen udkom er selskabet det mest stigende på hele First North i Danmark. Læs mere her.

Udviklingen på First North Danmark den seneste uge samt år-til-dato

Ugens udvikling for alle de nordiske healthcare-aktier

De nordiske healthcare-aktier (Kapital Partner Healthcare Index/KPHC) faldt med hele 13,2% til kurs 63,02. Det store fald skyldes primært danske SynAct Pharmas store fald på 85% efter data fra det 12-ugers kliniske EXPAND P2b-studie med svært aktive nydiagnosticerede leddegigtpatienter ikke opfyldte ikke det primære effektmål. SynAct Pharma havde en meget stor vægtning i indekset qua dets suveræne performance siden starten af indekset, hvilket medførte et ekstraordinært stort fald i indekset. Det seneste år er KPHC-indekset nu det værst performende indeks sammenlignet med de øvrige indeks i Norden. Det fremgår af grafen nedenfor. Pharmalundensis AB (137%), Cessatech (62%) samt Lipigon Pharmaceuticals AB (39%) udgjorde top 3. I den modsatte ende var SynAct Pharma AB, der faldt 85%.

Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev: Danish Bioetch Weekly, hvor vi følger alle de børsnoterede, danske biotekselskaber i ind- og udland. Se seneste udgave her. Du kan tilmelde dig nyhedbrevet her.

Udviklingen i KPHC-indekset det seneste år

KPHC-indekset inkluderer alle nordiske healthcareaktier. Det vil sige både Novo Nordisk samt f.eks. Biosergen, CS Medica og Curasight.

Læs også: Investeringscasen for Curasight: What you see – is what you treat cancerterapi

De 3 bedst performende healthcareaktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

PharmaLundensis AB (137%) (Nordnet) har fokus er på behandling af alvorlige lungesygdomme. De tre sygdomme, som virksomheden har specialiseret sig i, er kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kronisk bronkitis og influenzainduceret lungesvigt. Desuden udvikler man et system, der eliminerer udslip af farmaceutisk forurening. I løbet af sidste uge gav selskabet en opdatering på et af produkterne, hvor indtægter fra produktet forventes allerede i efteråret og til vinter. Aktien var dog steget en del allerede inden opdateringen blev sendt ud. Selskabet har en markedsværdi på 39 MSEK, og aktien er steget 10% år-til-dato.

Cessatech A/S (62%) (Nordnet) har specialiseret sig i forskning og udvikling af smertestillende næsespray, der yderligere bruges til behandling af akutte smertetilstande hos børn. Selskabet var uden selskabsspecifikke nyheder. Selskabet har en markedsværdi på 35 MDKK og er år-til-dato steget 113%, der gør det danske selskab til en af de bedst performende i Norden.

Lipigon Pharmaceuticals AB (39%) (Nordnet) har specialiseret sig i forskning og udvikling af forskellige lægemiddelkandidater. Produktporteføljen er bred og omfatter lægemidler til sjældne sygdomme. Det er hovedsageligt behandlinger for sygdomme, der skyldes forstyrrelser i kroppens håndtering af fedtstoffer. Selskabet har en markedsværdi på 43 MSEK og er år-til-dato faldet 68%.

Læs mere: Et succesfuldt kvartal for Curasight med mere i vente

Kursudviklingen for PharmaLundensis AB, Cessatech A/S og Lipigon Pharmaceuticals de sidste 12 måneder.

Nyt nyhedsbrev fra Kapital Partner: Danish Biotech Weekly

Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev, hvor vi følger dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv. Vi følger store som små selskaber i både ind- og udland. Eksempelvis følger vi Curasight A/S, Biosergen AB og Genmab A/S.

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email