Mdundo retter fokus mod bedre unit economics i 2024/25

Mdundo justerer forventningerne for regnskabsåret 2024/25. Mdundo skruer en anelse ned for væksten i antallet af brugere og retter i stedet fokus mod bedre unit economics drevet af flere telekommunikationsaftaler og abonnenter. Der er stadig fart på hos Mdundo.

Ticker MDUNDO | Kurs: 6,75 DKK | Market Cap.: 69 MDKK | YTD kursudvikling: 5,5%

Mdundo er en musiktjeneste i lighed med f.eks. Spotify, men alene med fokus på det afrikanske marked syd for Sahara. Mdundo er dansk ledet med operativt hovedkontor i Kenya, men udviklet 100% efter de afrikanske forbrugerønsker og behov. Mdundos streamingprodukt består af en musiktjeneste, optimeret til ustabile internetforbindelser og low-end smartphones, som kan tilgås online via hjemmesiden www.mdundo.com og via en Android app til mobiltelefoner. Mdundo har over 34 mio. aktive brugere på både internettet og via appen. Musiktjenesten er tilgængelig for brugere i hele verden, men Mdundo er både aktiv og har sit forretningsmæssige fokus i 15 lande i Afrika syd for Sahara, herunder i Kenya, hvor Mdundo startede i 2013.

Ny guidance udgivet – væksten fortsætter

Mdundo har netop udgivet sin guidance for regnskabsåret 2024/25. Selskabet forventer en omsætning på MDKK 15-17 (7-42% vækst), omsætning fra abonnenter på MDKK 12-14 (64-92% vækst), EBITDA MDKK -4 til -5 (forbedring på MDKK 2) samt månedlige aktive brugere på 40 mio. (14% vækst). Selskabet forventer stadig positiv EBITDA ved udgangen af 2025.

Det er interessant, at Mdundo vælger at skrue ned for forventningerne til antallet er brugere, men stadig forventer at øge omsætningen med et fokus på bedre unit economics. Med andre ord er der et større fokus på værdifulde brugere end at have mange brugere. Det er en tendens, der også ses i større techselskaber verden over, hvor der er kommet øget fokus på at generere positivt cashflow fremfor endeløs vækst.

Betydelig vækst i abonnementsindtægter via aftaler med telekommunikationspartnere

Gennem partnerskaber med Afrikas største telekommunikationsselskaber som MTN, Vodacom, Airtel og Safaricom har Mdundo gennemgået en kraftig vækst i omsætningen fra abonnenter. Fra kun DKK 50.000 i 2020/21 til MDKK 12-14 i 2024/25 må siges at være ganske imponerende. Det er endda på trods af udfordringer med valutaudsving i Nigeria og Tanzania. Ligeledes er indtægterne fra abonnenter særligt interessante, da det dels gør forretningen mere forudsigelig, hvilket hjælper ledelsen med at optimere forretningen, men abonnementer bidrager som regel også til højere marginer, hvilket er afgørende for at blive mere profitable.

Selskabet har de sidste 4 år særligt fokuseret på Nigeria, Ghana, Sydafrika, Kenya og Tanzania. I det nye regnskabsår forventer selskabet at indgå 2-3 nye partnerskaber og indtræde i mindre afrikanske markeder.

Mdundos aktiekurs har ligget stille

Det seneste år er Mdundos aktiekurs faldet 6%. Aktiekursen havde en udmærket performance, men fik et nøk nedad efter en nedjustering af forventningerne i december. Aktien ser ud til at have stabiliseret sig og med positiv EBITDA i udsigt og forbedring af indtjeningen bør aktien stille og roligt vende opad om end, der ikke er udsigt til store udsving, som man ellers ser hos vækstbørsselskaber.

Læs mere: Investeringscasen for Mdundo

Kursudviklingen det seneste år for Mdundo vs. KPNGX-indekset

Disclaimer

Mdundo Investeringscase

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Se Casen her

Mdundo Investeringscase

Quick Take: Webinar med CEO Nielsen Nielsen - MDUNDO 08.02.23

Afspil video

Sensete om Mdundo

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email