Mdundo, Afrikas svar på Spotify, opnår om 34,5 mio. månedlige aktive brugere og er på vej til en forbedring af EBITDA på MDKK 1-2 i år. Mdundos forretning har bemærkelsesværdig høj vækst, mens kursen har stået meget stille de seneste 2 år. Næste år forventer selskabet 50 mio. månedlige aktive brugere og positivt EBITDA, som væsentlige kurstriggere, der kan løft aktiekursen.
Mdundo: Ticker MDUNDO | Kurs: 6,50 DKK | Market Cap.: 66,30 MDKK | YTD kursudvikling: 1,5%
Mdundo er en musiktjeneste i lighed med f.eks. Spotify, men alene med fokus på det afrikanske marked syd for Sahara. Mdundo er danskledet med operativt hovedkontor i Kenya, men udviklet 100% efter de afrikanske forbrugerønsker og behov. Mdundos streamingprodukt består af en musiktjeneste, optimeret til ustabile internetforbindelser og low-end smartphones, som kan tilgås online via hjemmesiden www.mdundo.com og via en Android app til mobiltelefoner. Mdundo har over 30 mio. aktive brugere på både internettet og via appen.
Læs mere: Investeringscasen i Mdundo
Forretningen forbedres kvartal for kvartal
Mdundo afsluttede Q1 med 34,5 mio. månedlige aktive brugere (MAU), hvilket er en stigning på 41% sammenlignet med året før og 12% kvartal over kvartal. Selskabet forventer at lande en omsætning på MDKK 12-14 for regnskabsåret 2023/24 sammenlignet med i forrige regnskabsår MDKK 12,4. Samtidigt forventer selskabet en EBITDA for året på -6-7 MDKK svarende til MDKK 1-2 ift. sidste år. Målet om 50 mio. månedelige aktive brugere og positivt EBITDA i 2025 fastholdes.
3 fokusområder
For at opnå selskabets målsætninger har Mdundo særligt 3 fokus områder.
- Levere lokalt og relevant content til de over 600 mio. mobilebrugere, der forventes i 2025 i Afrika.
- Øge værdien pr. brugere via telekommunikationsaftaler.
- Fokus på kernemarkeder: Kenya, Nigeria, Ghana, Tanzania og Sydafrika.
Kursudviklingen for Mdundo vs. KPNGX-indekset det seneste år