Særligt en sektor leverede store kurshop – igen

Der var en overvejende positiv stemning på de nordiske vækstbørser i ugens løb. Særligt healthcare-sektoren leverede aktier med store kurshop, selvom sektoren som helhed har været den mest faldende i 2022.

Aktierne på de nordiske vækstbørser (Kapital Partner Nordic Growth Exchanges Index/ KPNGX) steg 0,8% i sidste uge. Til sammenligning steg det svenske S30-indeks med 1,3% mens det danske C25-indeks steg 1%. Det største afkast på 109% fandt man i healthcare-sektoren.

Siden 1. januar 2020 er både KPNGX-indekset og Thomson Reuters Venture Capital Index faldet ca. 9-11%. Udviklingen i de nordiske vækstbørsaktier svarer således ca. til udviklingen inden for venturesektoren. År til dato er dog forskel idet, at KPNGX-indekset faldet 44%, mens Thomson Reuters Venture Capital Index er faldet 57%.

Udviklingen i KPNGX-indekset siden 01.01.2020

KPNGX-indekset består af alle noterede selskaber på de nordiske vækstbørser heriblandt Nasdaq First North Growth Market, Spotlight Stock Market og EuroNext Growth.

Den nordiske stemning

Der var samlet set en blandet stemning i Norden, og pilen vendte opad for lige under halvdelen af de 908 aktier på de nordiske vækstbørser. På First North Danmark var der en anelse mere negativ stemning, hvor 21 ud af 51 aktier steg selvom KPFNDK-indekset samlet set var i plus, og af de 293 nordiske healthcare-aktier havde 156 en positiv uge.

Positivprocenten for Kapital Partners aktieindeks

Positivprocenten viser andelen af selskaber indenfor indeksene, som leverede et positivt afkast i løbet af ugen.

Blandede sektorafkast i ugens løb

Academic & Educational services klarede sig med afstand bedst i sidste uge med en stigning på 5,2%. Der er dog kun 4 selskaber i sektoren, hvilket skaber store udsving. Herudover var der hele 5 sektorer, som steg over 2%. I den anden ende leverede både utilities og financials negative afkast på hhv. -0,1% og -0,9%. År til dato har Energy-sektoren klaret sig bedst i kølvandet af energikrisen med et fald på -1,4%, mens Healthcare er faldet mest med -47%.

De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

De 3 bedst performende aktier i løbet af ugen befandt sig alle indenfor healthcare-sektoren. Det skyldes bl.a. at mange af selskaberne i sektoren er afhængige af studieresultater, godkendelser mv. i forbindelse med udvikling af lægemidler. Når studieresultater og evt. godkendelser kommer, kan det skabe store kurshop. Omvendt kan det også medføre store fald, såfremt positive studieresultater og godkendelser ikke opnås.

Brighter AB (+109%) (Nordnet) har fokus på datadrevet behandling af kroniske sygdomme. Selskabet har bl.a. produkter og services rettet mod diabetes, som hjælper patienter med at holde deres blodsukkerniveau under kontrol. Selskabet blev i sidste uge godkendt til en rekonstruktion af virksomheden, hvor de på baggrund af manglende likviditet søger finansiering til at fortsætte driften. Selskabet har en børsværdi på 72 MSEK. Det er bemærkelsesværdigt, at aktien er den mest stigende på tværs af de nordiske vækstbørser i sidste uge med en stigning på 109%, mens aktien er nede med 86% år til dato.

Kursudviklingen for Brighter AB år til dato vs. Kapital Partner Healthcare Indeks (KPHC)

Redwood Pharma AB (+94%) (Nordnet) er en lægemiddelvirksomhed med fokus på produktion af produkter rettet mod øjenlidelser, der bl.a. skyldes brug af kontaktlinser. Selskabet har en børsværdi på 93 MSEK og er faldet 39% år til dato efter den seneste uges store stigning. Redwood Pharma AB steg som følge af offentliggørelsen af selskabets Q3-regnskab.

Kursudviklingen for Redwood Pharma AB år til dato vs. Kapital Partner Healthcare Indeks (KPHC)

Diagonal Bio AB (+82%) (Nordnet) udvikler en platform til at finde og diagnosticere små dele af sygdomsfremkaldende genomer så som virus, bakterier og svampe. Diagonal Bio AB indgik i sidste uge en licensaftale med OIM, hvor Diagonal vil modtage 18% af indtægterne fra salget fra OIMs produkter, der anvender Diagonals teknologi. Diagonal Bio AB har en børsværdi på 17 MSEK, og aktien er faldet 79% år til dato.

Kursudviklingen for Diagonal Bio AB år til dato vs. Kapital Partner Healthcare Indeks (KPHC)

Udviklingen på First North Danmark

Kapital Partner First North Danmark (KPFNDK) indekset steg 1,2% i sidste uge. KPFNDK-indekset er fortsat et af de bedst performende aktieindeks i Norden år til dato med -19% i forhold til KPNGX (-43%) og C25 (-20%). En af forklaringerne er dog, at KPFNDK-indekset peakede en del tidligere i løbet af 2021 end de øvrige indeks.

Læs også: Mdundo leverer fortsat varen i Q1 – 21,5 mio. brugere og aktien er oppe 70% YTD.

Udviklingen i KPFNDK-indekset siden 01.01.2020

KPNFNDK-indekset består af samtlige aktier på Nasdaq First North Danmark

Udviklingen på First North Danmark på selskabsniveau

SPENN Technology A/S blev ugens vinder med en stigning på 79%. Brain+ A/S fulgte efter med en stigning på 30%. De to selskaber har leveret et negativt afkast år til dato i niveauet -13-42%. Samesystem A/S blev derimod ugens værst performende aktie med -12%. Den værst performende aktie på First North Danmark i år er Copyright Agent A/S med et fald på 78%.

Læs også: Investeringscasen for Ekobot AB

Udviklingen på First North Danmark den seneste uge samt år til dato

Ugens bedst performende aktie på First North Danmark: SPENN Technology A/S

SPENN Technology A/S (79%) (Nordnet) udvikler gratis banktjenester til slutbrugere, hvilket skaber et finansielt økosystem med større inklusion. Indtjeningsstrømmene kommer bl.a. fra bankpartnere og lokale virksomheder. Kunderne er både private, institutioner og andre finansielle virksomheder. Ugens store stigning skyldes, at et joint-venture mellem SPENN Technology og den nigerianske regering er gået “live”. Joint venturen er klar til at lave nationale udbetalinger på vegne af den nigerianske regering i form af bl.a. løn- og pensionsudbetalinger. Selskabet har en børsværdi på 388MDKK og aktien er faldet 42% år til dato.

Læs investeringscasen for Mdundo A/S her som også udbyder services i Afrika

Kursudviklingen for SPENN Technology A/S år til dato

Ugens udvikling for de nordiske healthcare-aktier

De nordiske healthcare-aktier (Kapital Partner Healthcare Index/KPHC) har virkelig været hårdt ramt i 2022, hvor de er faldet ca. 47%. I sidste uge steg KPHC-indekset 0,8%, hvor førnævnte Brighter AB (109%), Redwood Pharma AB (94%) og Diagonal Bio AB (82%) udgjorde top 5 tilsammen med Optomed Oyj (45%) og Newbury Pharmaceuticals AB (42%)Observe Medical ASA klarede sig værst med et fald på 34%.

Læs også: Ingen “repair issue” i Lifecare

Udviklingen i KPHC-indekset siden 01.01.2020

KPHC-indekset indeholder alle børsnoterede healtcare-aktier i Norden.

Læs også: Investeringscasen for Curasight A/S

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email