Large cap fortsætter outperformance. Er vendingen på vej?

I sidste uge faldt de nordiske vækstbørsaktier en smule, hvor de største kursfremgange bl.a. blev båret af mulige opkøb, positive studiedata, juridiske forlig. OrderYoyo blev slået af tronen, som årets bedste First North aktie, hvor et industriselskab gjorde comeback med næsten 150% i afkast år-til-dato. Large cap har i længere tid outperformet vækstbørserne. Vender vækstbørserne snart?

KPNGX-indekset over alle nordiske vækstbørsaktier faldt 0,1% til kurs 77,31 i sidste uge. Thomson Reuters Venture Capital Index (TRVCI) faldt 3,5% til kurs 123,49 efter flere uger med stærk performance. Jf. kursgrafen nedenfor har TRVCI-indekset sat KPNGX-indekset til vægs med en massiv outperformance det seneste år, selvom begge indeks indeholder venureselskaber – dog i forskellige verdensdele og størrelse. C25-indekset steg 1%, mens S30-indekset i Sverige faldt 0,9%. Det seneste år har udviklingen blandt TRVCI, C25 og S30 været positiv, mens de nordiske vækstbørser har kraftigt underperformet. Det samme billede ses globalt, hvor large cap har outperformet small cap. Trenden vil vende før eller siden. Spørgsmålet er, hvor længe det varer ved.

Læs også: Mdundo holder fortsat speederen i bund med kraftig vækst

Udviklingen i KPNGX-indekset det seneste år

KPNGX-indekset består af alle noterede selskaber på de nordiske vækstbørser heriblandt Nasdaq First North Growth Market, Spotlight Stock Market og EuroNext Growth.

Primært rød nordiske aktiestemning (igen)

I sidste uge lå positivprocenten på 36-40%. Størstedelen af aktierne faldt således, men positivprocenterne på 36-40% er en ganske fin performance sammenlignet med resten af ugerne i 2023. På de samlede nordiske vækstbørser (KPNGX) leverede 340 ud af 901 aktier et positivt afkast, mens 18 af 46 aktier på First North Danmark (KPFNDK) steg. For nordisk healthcare (KPHC) leverede 105 af 293 healthcare-aktier et positivt afkast.

Positivprocenten for Kapital Partners aktieindeks

Positivprocenten viser andelen af selskaber indenfor indeksene, som leverede et positivt afkast i løbet af ugen.

Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her

De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

DDM Holding AG (160%) (Nordnet) ugens bedste aktie opererer inden for den finansielle sektor, men den seneste uges suveræne performance skyldes dog afnoteringen af selskabet fredag den 15. september.

Hyon AS (129%) (Nordnet) forretningsaktiviteter er fokuseret på produktion og distribution af brint og tilhørende brændstoffer til skibe. Produktion og distribution foregår via egne anlæg rundt om i Norden og Europa. Ud over hovedaktiviteterne tilbyder virksomheden også systemer til lagring og distribution. Den 30. august 2023 afsluttede selskabet et strategisk gennemsyn, hvor bestyrelsen foreslog at opløse selskabet. I sidste uge kom der dog en ny mulighed efter selskabet har modtaget indikationer på interesse angående potentielle transaktioner fra tredjeparter, der sendte aktien opad. Læs mere her. Selskabet har en børsværdi på 16 MNOK, og er år-til-dato faldet 79%.

Vultus AB (123%) (Nordnet) har specialiseret sig i udvikling af digitale platforme. De digitale løsninger består f.eks. af en gødningsguide til landmænd. Baseret på satellit- og vejrdata oprettes markspecifikke kort til spredning af gødning, der er unikke for de forskellige behov på hver mark. I sidste uge steg aktien efter bestyrelsen foreslog to emissioner til 5,2 MSEK med en udbudskurs på 1,60 SEK svarende til en præmie på 214%. Selskabet har en markedsværdi på 5 MSEK, og aktien er faldet 38% i år.

Se også: Investeringscasen for Ekobot

Kursudviklingen for DDM Holding AG, Hyon AS og Vultus AB de sidste 12 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her

First North Danmark fortsat oppe i forhold til Norden

Kapital Partner First North Danmark (KPFNDK) indekset faldt 0,1% i sidste uge og endte på kurs 77,29. Det seneste år har indekset leveret et negativt afkast på 13%, og indekset har underperformet relativt til både S30 og C25 indeksene, mens det har outperformet de øvrige nordiske vækstbørser (KPNGX) en anelse. Det har også været den generelle udvikling på de øvrige aktiemarkeder, hvor large cap har outperformet small cap aktierne. KPFNDK fik en god start på 2023, men er sidenhen faldet tilbage måned for måned.

Udviklingen i KPFNDK-indekset det seneste år

KPNFNDK-indekset består af samtlige aktier på Nasdaq First North Danmark

Udviklingen på First North Danmark

Ugens bedste aktie var softwareselskabet, Relesys, der steg 25% uden selskabsspecifikke nyheder. Relesys blev efterfulgt af Bactiquant, der steg 20%. Bactiquant er i gang med rejse 13,7 MDKK ifm. en aktieemission med sidste tegningsdag den 20. september. År-til-dato er OrderYOYO, Alefarm Brewing og Hove fortsat de bedst performende aktier med afkast på 79-148%, selvom OrderYoyo i sidste uge faldt 11% efter flere uger i træk med store stigninger. Gennemsnitsafkastet år-til-dato for de danske First North selskaber er -1,7%.

Udviklingen på First North Danmark den seneste uge samt år-til-dato

Ugens udvikling for alle de nordiske healthcare-aktier

De nordiske healthcare-aktier (Kapital Partner Healthcare Index/KPHC) faldt med 1,6% til kurs 61,99 efter en rædselsuge ugen forinden, hvor indekset faldt 13,2%. Det seneste år er KPHC-indekset nu det værst performende indeks sammenlignet med de øvrige indeks i Norden. KPNGX- og KPHC-indekset har haft en relativ ens performance de seneste 12 måneder, mens de større indeks massivt har outperformet dem. Det fremgår af grafen nedenfor, hvor Amniotics (123%), Xspray Pharma AB (55%) samt Aino Health AB (44%) udgjorde top 3. I den modsatte ende var Duearity AB, der faldt 52%.

Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev: Danish Bioetch Weekly, hvor vi følger alle de børsnoterede, danske biotekselskaber i ind- og udland. Se seneste udgave her. Du kan tilmelde dig nyhedbrevet her.

Udviklingen i KPHC-indekset det seneste år

KPHC-indekset inkluderer alle nordiske healthcareaktier. Det vil sige både Novo Nordisk samt f.eks. Biosergen, CS Medica og Curasight.

Læs også: Investeringscasen for Curasight: What you see – is what you treat cancerterapi

De 3 bedst performende healthcareaktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

Amniotics (123%) (Nordnet) har specialiseret sig i forskning og udvikling af forskellige lægemiddelkandidater. Produktporteføljen omfatter bl.a. stamcellebaserede terapier til behandling af alvorlige livstruende sygdomme, hvor effektiv behandling mangler eller er utilstrækkelig. I sidste uge præsenterede selskabet studiedata i et phase 1b studie, der endnu engang påviste sikkerhed og tolerabilitet. Aktien har en markedsværdi på 15 MSEK og er faldet hele 94% år-til-dato.

Xspray Pharma AB (55%) (Nordnet) har flere produktkandidater i den kliniske udviklingsfase og planlægger at lancere sit første produkt på det amerikanske marked i anden halvdel af 2023. Baseret på en patenteret teknologi til amorf formulering af lægemidler udvikler virksomheden produktkandidater med relevante medicinske fordele, der skal kunne markedsføres som forbedrede versioner af etablerede lægemidler til behandling af kræft. I sidste uge annoncerede Xpsray en løsning på patenttvisten med Bristol Myers Squibb (BMS) vedrørende deres produkt, Dasynoc. Forliget rydder alle udestående krav af vejen og baner vejen for, at Xspray kan introducere Dasynoc på markedet den 1. september 2024, under forudsætning af FDA’s endelige godkendelse. Selskabet har en markedsværdi på 1,5 mia. SEK, og aktien er år-til-dato faldet 25%.

Aino Health AB (44%) (Nordnet) er en SaaS-virksomhed, der tilbyder en cloud-platform til datadrevet virksomhedssundhed. Platformen indeholder tjenester på abonnementsbasis til at øge trivsel og produktivitet og reducere sygefravær i store, komplekse organisationer og virksomheder. Selskabet har en markedsværdi på 32 MSEK og er år-til-dato faldet 63%.

Læs mere: Et succesfuldt kvartal for Curasight med mere i vente

Kursudviklingen for Amnitoics AB, Xspray Pharma AB og Aino Health de sidste 12 måneder.

Nyt nyhedsbrev fra Kapital Partner: Danish Biotech Weekly

Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev, hvor vi følger dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv. Vi følger store som små selskaber i både ind- og udland. Eksempelvis følger vi Curasight A/S, Biosergen AB og Genmab A/S.

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email