De nordiske vækstbørser lagde godt fra land i 2023 med dansk bryggeri i toppen

2022 var et skuffende år for de nordiske vækstbørsaktier. De er dog kommet rigtig godt fra land i 2023, og det lave udgangspunkt fra 2022 kan potentielt skabe store afkast. Det er fortsat stock-picking territorium, hvor de store afkast fås ved at finde vinderne. Den seneste uge var det et selskab, der leverer visuelt indhold til film og spil, som blev ugens vinder med et afkast på 254%.

Aktierne på de nordiske vækstbørser (Kapital Partner Nordic Growth Exchanges Index/ KPNGX) steg 2,4% i sidste uge. KPNGX-indekset står nu i kurs 92,61. Det danske C25-indeks steg 1,5%, mens det svenske S30-indeks steg 4,6%. De forskellige indeks svinger fra uge til uge, men det svenske S30-indeks og det danske C25-indeks følges typisk ad, og har klaret sig væsentligt bedre end vækstbørserne det seneste år.

Læs mere: 765% i afkast, men der er stadig gode investeringsmuligheder i 2023 på vækstbørserne

Udviklingen i KPNGX-indekset det seneste år

KPNGX-indekset består af alle noterede selskaber på de nordiske vækstbørser heriblandt Nasdaq First North Growth Market, Spotlight Stock Market og EuroNext Growth.

Den nordiske stemning

Andelen af aktier med en positiv kursudvikling den seneste uge var 55-60% for de risikobetonede aktier på tværs af de nordiske vækstbørser samt for de nordiske aktier inden for healthcare.

På tværs af de nordiske vækstbørser (KPNGX) leverede 532 ud af 908 aktier et positivt afkast, mens 28 af 51 aktier på First North Danmark (FNDK) steg. For nordisk healthcare (KPHC) leverede 177 af 293 healthcare-aktier et positivt afkast.

Positivprocenten for Kapital Partners aktieindeks

Positivprocenten viser andelen af selskaber indenfor indeksene, som leverede et positivt afkast i løbet af ugen.

Find alle investeringscases her

De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

Goodbye Kansas Group AB (+254%) (Nordnet) er en global leverandør af visuelt indhold. Koncernen er opdelt i tre forretningsområder: Visual Content & Brand, IP &Products og Games & Apps. Visual Content & Brand tilbyder visuelt indhold til film, tv og computerspil. IP & Products udvikler IP til film og tv, tilbyder virtuel træning gennem VR og en SaaS-løsning til visualisering af e-handelsprodukter gennem AR. Games & Apps udvikler kortbaserede mobilspil og tilbyder en app til 3D-animation.

Alefarm Brewing A/S (76%) (Nordnet) er et dansk bryggeri med speciale i ølbrygning, hvor øllet sælges videre under eget mærke rundt om på det nordiske marked. Virksomheden har en helt særlig niche, som de har valgt, at fokusere på og det er med øltyperne IPA og stout, som brygges i egne produktionsfaciliteter. Virksomhedens produkter videresælges derefter på det nordiske marked.

Cardeon AB (56%) (Nordnet) er et svensk investeringsselskab, der siden fusionen med Tectona Capital i 2022 har investeret i nystartede nordiske virksomheder inden for medicinsk teknologi og life science. Selskabets forretningskoncept er gennem investeringer at hjælpe med at udvikle en idé, der er født af et forskningsresultat, til et kommercielt produkt. Cardeon investerer i både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder og blev grundlagt i 2006.

Læs mere: To (alt for) billige aktier til under 10 MDKK

Kursudviklingen for Goodbye Kansas Group AB, Alefarm Brewing A/S og Cardeon AB det seneste år

Tilmeld dig nyhedsbreve med investeringscases

Udviklingen på First North Danmark

Kapital Partner First North Danmark (KPFNDK) indekset steg 3,9% i sidste uge. KPFNDK-indekset har underperformet relativt til C25-indekset det seneste år. KPFNDK-indekset har dog klaret sig bedre end de mere risikobetonede aktieindeks som KPNGX-indekset og TR Venture Capital Index det seneste år.

Læs også: Investeringscasen for Mdundo

Udviklingen i KPFNDK-indekset det seneste år

KPNFNDK-indekset består af samtlige aktier på Nasdaq First North Danmark

Udviklingen på First North Danmark på selskabsniveau

Alefarm Brewing A/S blev ugens vinder efter en stigning på 76% efter et styrket samarbeje med MENY. Odico A/S fulgte efter med en stigning på 47%. I sidste uge var den dårligst performende aktie Happy Helper A/S med et fald på 20%. Samesystem A/S klarede det værst i 2022 blandt First North aktierne i Danmark med et fald på 84%, mens den bedste aktie i 2022 blev Shape Robotics med en stigning på 120% – Alefarm Brewing har lagt godt for land om at blive årets bedst performende aktie i 2023.

Læs også: Investeringscasen for Nexcom

Udviklingen på First North Danmark den seneste uge samt år-til-dato

Ugens udvikling for de nordiske healthcare-aktier

De nordiske healthcare-aktier (Kapital Partner Healthcare Index/KPHC) har været ramt det seneste år. KPHC-indekset startede dog 2023 ud med en stigning på 0,5%, hvor Cantargia AB (61%), Amniotics AB (56%) og Bioretec Oy (50%) udgjorde top 3. Diagonal Bio AB klarede sig værst med et fald på 35%.

Læs også: Investerngscasen for Curasight: What you see – is what you treat cancerterapi

Udviklingen i KPHC-indekset det seneste år

Kapital Partner Healthcare Index (KPHC-indekset) omfatter nordiske healthcare aktier – det vil sige både fra vækstbørserne og f.eks. Novo Nordisk på hovedbørsen.

De 3 bedst performende nordiske healthcare aktier i sidste uge

Cantargia AB (+61%) (Nordnet) mål er at udvikle, sælge og licensere lægemiddelkandidater til virksomheder med fokus på antistofmedicin, der anvendes til behandling af leukæmi og andre kræftformer som f.eks. lunge- og bugspytkirtelkræft.

Amniotics AB (56%) (Nordnet) har specialiseret sig i forskning og udvikling af forskellige lægemiddelkandidater, hvor produktporteføljen f.eks. omfatter stamcellebaserede behandlinger til behandling af alvorlige livstruende sygdomme, hvor der mangler eller er utilstrækkelig effektiv behandling.

Bioretec Oy (50%(Nordnet) har specialiseret sig i udvikling af medicinsk udstyr. Produktporteføljen omfatter f.eks. implantater til ortopædkirurgi for børn og voksne og andet materiale til behandling af knogle- og bløddelsskader. Ud over hovedvirksomheden tilbydes også service og tilhørende hjælpeydelser.

Læs også: Investeringscasen for Biosergen

Kursudviklingen for Cantargia AB , Amniotics AB og Bioretec Oy det seneste år

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email