I sidste uge gennemgik vækstbørserne et mindre fald, mens de øvrige indeks steg en anelse. Halvårsregnskaber påvirkede i høj grad aktiekurserne og skabte både store stigninger og fald. Shape Robotics leverede bl.a. et regnskab med trecifret omsætningsvækst, og selskabet gør nu klar til en notering på hovedbørsen.
KPNGX-indekset over alle nordiske vækstbørsaktier faldt 0,3% til kurs 79,90 i sidste uge, mens Thomson Reuters Venture Capital Index (TRVCI) steg 4% til kurs 120,05. De større aktieindeks i Norden steg også, hvor S30-indekset og C25-indekset steg henholdsvis 0,1% og 1,3%. Det seneste år har udviklingen blandt TRVCI, C25 og S30 været nogenlunde den samme, mens de nordiske vækstbørser har kraftigt underperformet.
Læs også: Distributionsaftaler er hovedfokus i Ekobots halvårsrapport med styrket strategisk retning
Udviklingen i KPNGX-indekset det seneste år
Primært rød nordiske aktiestemning (igen)
Sidste uge var atter en uge, hvor størstedelen af aktierne faldt. Positivprocenten på 40-43% på tværs af Kapital Partners nordiske aktieindeks er dog relativ høj sammenlignet med årets øvrige uge, da positivprocenten for tiden sjældent overstiger 50% – uanset indeksudviklingen. På de samlede nordiske vækstbørser (KPNGX) leverede 384 ud af 901 aktier et positivt afkast, mens kun 18 af 46 aktier på First North Danmark (KPFNDK) steg. For nordisk healthcare (KPHC) leverede 126 af 293 healthcare-aktier et positivt afkast.
Positivprocenten for Kapital Partners aktieindeks
Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge
Hemply Balance Holding AB (79%) (Nordnet) er en producent af helsekost og hampprodukter. Virksomheden tilbyder også intimplejeprodukter samt salg af olie og kapsler. Virksomhedens hampprodukter indeholder bl.a. CBD, som er en af mange cannabinoider, der sammen med andre stoffer findes i hampplanten. Seneste uges stigning i Hemply kommer efter aktien næsten er halveret den seneste måned, og kan ses som et rebound snarere end et reelt kurshop. Selskabet har en markedsværdi på 14 MSEK og er faldet 72% år-til-dato.
Axolot Solutions Holding AB (56%) (Nordnet) har specialiseret sig i industriel vandbehandling. Teknologien er baseret på virksomhedens patenterede teknologiske løsning og omfatter rensning af skadelige kemiske stoffer i industrielle processer. Løsningerne bruges af aktører inden for papir-, mine- og fremstillingsindustrien. I sidste uge indgik selskabet en aftale med Jernhusen angående et vandanlæg til en ordreværdi på 2 MSEK. Selskabet har efter seneste uges stigning en markedsværdi på 51 MSEK, og aktien er faldet 25% år-til-dato.
Swemet AB (55%) (Nordnet) tilbyder produkter og tjenester til operatører af elnet i Norden, Europa og Sverige. Hovedfokus er på intelligente elmålere. Målgruppen består hovedsageligt af små og mellemstore elnetselskaber i Europa. Egenudviklet hardware og software integreres med eksterne komponenter for at give omfattende løsninger, hvor Swemet tilbyder perifert udstyr, installation og idriftsættelse. I sidste uge præsenterede selskabet sit halvårsregnskab med et positivt resultat og en omsætning på 27,6 MSEK. Til sammenligning har selskabet en markedsværdi på 27 MSEK, og aktien er steget mere end 243% år-til-dato.
Se også: Interview med Biosergen om selskabet, kommende kurstriggere og meget mere
Kursudviklingen for Hemply Balance Holding AB, Axolot Solutions Holding AB og Swemet AB de sidste 12 måneder.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her
First North Danmark fortsat oppe i forhold til Norden
Kapital Partner First North Danmark (KPFNDK) indekset steg 0,7% i sidste uge og endte på kurs 79,47. Det seneste år har indekset leveret et negativt afkast på 14%, og indekset har underperformet relativt til både S30 og C25 indeksene, mens det dog har outperformet de øvrige nordiske vækstbørser (KPNGX). Det har også været den generelle udvikling på de øvrige aktiemarkeder, hvor large cap har outperformet small cap aktierne. KPFNDK fik en god start på 2023, men er sidenhen faldet tilbage.
Udviklingen i KPFNDK-indekset det seneste år
Udviklingen på First North Danmark
Ugens bedste aktie var NORD.investments Fondsmæglerselskab, der i sidste uge udsendte sit halvårsregnskab, hvor aktiver under forvaltning steg 4,2% til DKK 1,91 mia. Hypefactors samt Shape Robotics fulgte tæt efter med stigninger på 16,2% og 13,1%. Det skete efter, at Shape Robotics omsatte for 37 MDKK i alene i Q2, og gør nu klar til at blive noteret på hovedbørsen. År-til-dato er Hove eneste selskab med en stigning over 100%, mens Alefarm Brewing og OrderYOYO er steget 90-93%. Gennemsnitsafkastet år-til-dato er -0,5% for de danske First North selskaber.
Udviklingen på First North Danmark den seneste uge samt år-til-dato
Ugens udvikling for alle de nordiske healthcare-aktier
De nordiske healthcare-aktier (Kapital Partner Healthcare Index/KPHC) steg med 0,4% til kurs 70,58 efter indekset i ugen forinden faldt hele 7,2%.Det seneste år har KPHC-indekset performet meget lig KPNGX-indekset, mens der har været væsentlig underperformance sammenlignet med S30 og C25. Det fremgår af grafen nedenfor. Double Bond International AB (51%), Alteco Medical AB (31%) samt INIFY Laboratories AB (26%) udgjorde top 3. I den modsatte ende var S2Medical AB, der faldt 71%.
Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev: Danish Bioetch Weekly, hvor vi følger alle de børsnoterede, danske biotekselskaber i ind- og udland. Se seneste udgave her. Du kan tilmelde dig nyhedbrevet her.
Udviklingen i KPHC-indekset det seneste år
Læs også: Investeringscasen for Curasight: What you see – is what you treat cancerterapi
De 3 bedst performende healthcareaktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge
Double Bond International AB (51%) (Nordnet) har fokus på behandling af alvorlige former for kræft, infektioner og autoimmune sygdomme. Forskningen er baseret på virksomhedens proprietære teknologi. Produkterne sælges under separate varemærker, og samarbejdet om produktudvikling sker sammen med andre aktører på området. I sidste uge udsendte selskabet sit halvårsregnskab. Aktien har en markedsværdi på 31 MSEK og er år-til-dato faldet 21%.
Alteco Medical AB (31%) (Nordnet) tilbyder medicinsk udstyr til ekstrakorporeal blodrensning. Produktet fjerner endotoksin (lipopolysaccharid, LPS) fra patientens blodbane og anvendes som tillægsbehandling ved sepsis for at behandle endotoksæmi (høje niveauer af endotoksin). Det kan hjælpe med at stabilisere patienten i akutte situationer. Endotoksæmi er ofte til stede ved sepsis, en livstruende tilstand og en af de mest almindelige dødsårsager på moderne intensivafdelinger. Selskabet udsendte ligeledes sit halvårsregnskab. Markedsværdien lyder på 20 MSEK, og aktien er faldet 18% år-til-dato.
INIFY Laboratories AB (26%) (Nordnet) tilbyder kræftdiagnostik gennem patologiske laboratorietjenester. Virksomheden bruger et digitalt, standardiseret workflow til svartider og kvalitetssikring, i første omgang inden for prostatadiagnostik. Kunderne består hovedsageligt af laboratorier og hospitaler. Aktien steg ligeledes efter sit halvårsregnskab, og har en markedsværdi på 565 MNOK, og er steget 108% år-til-dato.
Læs mere: Et succesfuldt kvartal for Curasight med mere i vente
Kursudviklingen for Double Bond International AB, Alteco Medical og INIFY Laboratories AB de seneste 12 måneder.
Nyt nyhedsbrev fra Kapital Partner: Danish Biotech Weekly
Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev, hvor vi følger dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv. Vi følger store som små selskaber i både ind- og udland. Eksempelvis følger vi Curasight A/S, Biosergen AB og Genmab A/S.