Selskaber med fokus på kryptovaluta og internet of things blev ugens vindere på de nordiske vækstbørser

Ugens udvikling på de nordiske vækstbørser

Kapital Partner Nordic Growth Exchanges (KPNGX) indekset faldt 0,6% i sidste uge. Det svenske S30-indeks steg hele 5,1%, mens C25-indekset steg 3,3%. KPNGX-indekset nu faldet 35,2% år til dato. 486 ud af 917 selskaber i KPNGX-indekset leverede et positivt afkast i ugens løb. De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser var TH1NG AB (+83%), Hilbert Group AB (+72%) og Norwegian Block Exchange AS (+39%). Ugens taber blev Rolling Optics Holding AB med et fald på 29%.

Udviklingen i KPNGX-indekset siden 01.01.2020

KPNGX-indekset består af alle noterede selskaber på de nordiske vækstbørser heriblandt Nasdaq First North Growth Market, Spotlight Stock Market og EuroNext Growth.

Udviklingen på sektorniveau på de nordiske vækstbørser

Størstedelen af sektorer steg i løbet af ugen. Consumer Cyclicals, industrials og technology steg alle over 2%. Academic & Educational Services blev derimod ugens taber med et fald på 3,6%, hvor samtlige aktier i sektoren faldt i løbet af ugen.

Sektorafkastet for KPNGX-indekset i sidste uge

De 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

Det er særligt techselskaber med fokus på kryptovaluta og internet of things, der fik medvind i løbet af ugen.

Th1ng AB (+83%) (Nordnet) er en udbyder af løsninger indenfor internet of things (IoT). Virksomheden leverer trådløse tjenester, færdige IoT-tjenester samt support og værktøjer til andre aktører. Via virksomhedens platform tilbydes tjenesterne til kunder inden for bl.a. industri, ejendomme og private aktører til hjemmebrug.

Th1ng AB meddelte i sidste uge, at de havde indgået en treårig aftale om leverance af IoT-løsninger til en værdi på 30 MSEK. Børsværdien i selskabet er efter seneste uges stigning ca. 46 MSEK værd.

Kursudviklingen for TH1NG AB år til dato

Hilbert Group AB (+72%) (Nordnet) er et investeringsselskab, der er fuldstændig fokuseret på digitale aktiver, primært kryptovalutaer og blockchain-teknologier. Forretningsmodellen er diversificeret i fire vertikaler: aktivforvaltning, egen handel, virksomhedsinvesteringer samt data og analyse. Kunderne består af velhavende privatpersoner og institutionelle investorer.

Kursudviklingen for Hilbert Group AB år til dato

Norwegian Block Exchange AS (39%) (Nordnet) tilbyder en platform til handel med kryptovalutaer, depotbanksystemer og betalingssystemer. Virksomhedens platform giver mulighed for en markedsplads til at købe, sælge og foretage betalinger i kryptovalutaer eller andre digitale aktiver med fiat-gateways.

Kursudviklingen for Norwegian Block Exchange AS år til dato

Læs også: Væsentlig opjustering af resultatforventningerne

Udviklingen på First North Danmark

Kapital Partner First North Danmark (KPFNDK) indekset steg 1,9% i løbet af ugen, og KPFNDK-indekset er forsat et af de bedst performende aktieindeks i Norden relativt til de øvrige indeks år til dato. Siden den 1. januar 2020 har indekset dog leveret et negativt afkast.

Udviklingen i KPFNDK-indekset siden 01.01.2020

Udviklingen på First North Danmark på selskabsniveau

31 ud af 51 selskaber i KPFNDK-indekset leverede et positivt afkast. Samesytem A/S blev ugens vinder med en stigning på 32% og Hydract A/S steg 23%. Q-Interline A/S blev ugens taber med et fald på 13%. Q-Interline A/S er dog et af de få selskaber, som har leveret et positivt afkast i 2022, hvor aktien er oppe med 16% år til dato.

Læs også: Evaxion Biotech går efter gonoré

Udviklingen på First North Danmark den seneste uge

Ugens vinder på First North Danmark: Samesystem A/S

Samesystem A/S (+32%) (Nordnet) er aktiv i IT-sektoren. Virksomheden har specialiseret sig i udvikling af SaaS-løsninger. Softwaren er proprietær og bruges hovedsageligt til cloud-baserede løsninger tilpasset personaleledelse. Kunderne består af virksomhedskunder, der opererer i en række forskellige sektorer, f.eks. Detailhandel og restaurantindustrien.

Kursudviklingen for Samesystem A/S år til dato

Ugens udvikling for de nordiske healthcare aktier

Kapital Partner Healtcare (KPHC) indekset steg 0,9% i løbet af ugen. 170 ud af 293 selskaber i indekset steg i løbet af ugen. Indekset har dog været meget hårdt ramt i løbet af 2022, hvor det er faldet 38% år til dato. Alzecure Pharma AB blev ugens vinder med en stigning på knap 35%.

Læs mere om Alzecure Pharma AB: Invester i behandlingen af Alzheimers? Her er to muligheder

Udviklingen i KPHC-indekset siden 01.01.2020

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email