I sidste uge var der blandede stigninger i både KPNGX-, C25- og S30-indekset. Hos de danske vækstbørsaktier steg Risma Systems kraftigt efter ARR på over MDKK 35 og 40% vækst, mens Dataproces Group og Seluxit også modtog mindre ordrer. På de nordiske vækstbørser var der 2 selskaber, der steg hhv. 225% og 421%.
KPNGX-indekset, som tracker alle de nordiske vækstbørsaktier gik i nul til kurs 76,92, mens det amerikanske TRVCI-ventureindekset steg 3,3% til kurs 158,20. C25-indekset steg 2,7%, mens S30-indekset i Sverige faldt 1%. Dermed var det en blandet udvikling på aktiebørserne i Norden. Igennem det seneste år har TRVCI-, C25- og S30-indekset fortsat markant outperformet de nordiske vækstbørser, men de seneste måneder det set bedre ud for vækstbørserne, selvom der stadig er langt op.
Læs mere: Curasight får godkendelse til start af fase II studie med uTRACE
Udviklingen i KPNGX-indekset de seneste 12 måneder
50% af aktierne i fremgang på de nordiske vækstbørser
I sidste uge leverede 419 af de nordiske vækstbørsaktier et positivt afkast svarende til en positivprocent på 47%. Gennemsnittet er 43% år-til-dato, hvorfor den seneste uge var en anelse over gennemsnittet. 32 selskaber forblev uforandret kursmæssigt. Positivprocenten ligner i store træk tallene fra 2023, hvor den sjældent er over 50% uanset om KPNGX-indekset går i plus eller ej.
Positivprocenten for Kapital Partner Nordic Growth Index
Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
+135-330% afkast for ugens vindere
Kvix AB (421%) leverer en streamingplatform, der bringer influencere sammen med mennesker, der stræber efter øget velvære. Virksomheden tilbyder en platform for velvære, hvor medlemmer aktivt kan interagere med streamere. Indholdet omfatter fysisk, mental og livsstilsrelateret velvære som yoga, styrketræning, vejrtrækning og mindfulness. Aktien steg efter et opkøb af Blast Bit Enterprises AB (Link).
XP Chemistries AB (225%) har patenteret teknologi til fremstilling af capsaicin fra skovråvarer. Capsaicin er et fedtopløseligt, farve- og lugtfrit, voksagtigt stof. Capsaicin bruges i dag i de fleste produkter, herunder dyrefoder, skadedyrsbekæmpelse, kosmetik og medicinske produkter.
Front Ventures AB (82%) leverer omfattende løsninger til virksomheder med finansielle problemer og virksomheder i etableringsfasen. Der tilbydes rådgivning inden for iværksætteri, økonomistyring, jura, markedsføring og salg.
Se også: Investeringscasen for Mdundo
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her
DANSKE VÆKSTBØRSSELSKABER – 3 aktier over 100% YTD
Conferize steg 55% i sidste uge uden selskabsspecifikke nyheder. Aktien fortsat er nede 8% år-til-dato. Risma Systems steg 8% efter et Q1-regnskab med annual recurring revenue (ARR) på MDKK 35,6 og 40% vækst. Dataproces Group steg også 3% efter de indgik aftale med levering af software til endnu en kommune. Seluxit modtog også en mindre ordre udviklingsservice til et nordjysk industriselskab.
År-til-dato har MapsPeople nu overgået Seluxit som den bedste performer med en kursstigning på 149%. Antallet af aktier med en stigning over 100% er nu 3 efter at Trophy Games Development er røget over 100% afkast i 2024. Afkastet den seneste uge for de danske vækstbørsaktier er 0,9%, mens det år-til-dato lyder på 7,7%.
Kursudviklingen for de danske vækstbørsaktier den seneste uge, år-til-dato samt seneste 12 måneder
NORDICH | BIOTECH & HEALTHCARE er nyhedsbrevet, hvor vi følger nordisk healthcare og dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv.