NORDISKE | VÆKSTBØRSAKTIER – Feststemning i Norden med AI, AR og ventiler i hopla (UGE 47)

I sidste uge var der feststemning på de nordiske aktiebørser. Blandt vinderne var danske Hydract, der gjorde sig pænt bemærket efter aftale med en af Tysklands største mejerikoncerner, mens et selskab bag visuelt indhold til computerspil steg efter positivt outlook for fremtiden. For de danske vækstbørsaktier er der fortsat 4 selskaber med et afkast over 100% år-til-dato.

I sidste uge var der decideret feststemning blandt de nordiske aktiebørser. KPNGX-indekset over alle nordiske vækstbørsaktier steg 1,4% til kurs 71,79, mens C25-indekset steg 4% og S30-indekset 3,9%. Thomson Reuters Venture Capital Index (TRVCI) steg 6,9% til 134,17. Dermed gjorde de forskellige indeks comeback i et udfordrende 2023.

Læs også: Afrikas svar på Spotify når næsten 30 mio. brugere

Udviklingen i KPNGX-indekset det seneste år

KPNGX-indekset består af alle noterede selskaber på de nordiske vækstbørser heriblandt Nasdaq First North Growth Market, Spotlight Stock Market og EuroNext Growth.

Do you want to stay tuned to the developments of impact companies and stocks in the Nordics? Then we have something for you! We have launched a brand new newsletter that dives into impact stocks listed in the Nordics. The newsletter help you to invest more sustainably in the businesses of tomorrow, track the development of multiple sectors including energy production, waste management, and carbon capture, and follow the developments of over 100 large, medium and small cap companies. See more here and sign up for the newsletter here.


50% af aktierne steg

I sidste uge leverede 448 af de 900 nordiske vækstbørsaktier et positivt afkast. 33 selskaber forblev uforandret kursmæssigt, så der var reelt overtal af kursstigninger i forhold til fald. Sammenlignet med tidligere på året er en positivprocent på 50% i den høje ende af skalaen og vidner om en god kursudvikling i den forgangne børsuge.

Positivprocenten for Kapital Partner Nordic Growth Index

Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her

78-160% for de 3 bedst performende aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge

Goodbye Kansas Group AB (104%) (Se mere på Nordnet) er en global udbyder af teknologidrevet visuelt indhold. Koncernen er struktureret i tre forretningsområder: Visual Content & Brand, IP &Products og Games & Apps. Visual Content & Brand tilbyder visuelt indhold til film, tv og computerspil. IP & Products udvikler IP til film og tv, tilbyder virtuel træning gennem VR og en SaaS-løsning til visualisering af e-handelsprodukter gennem AR. Games & Apps udvikler kortbaserede mobilspil og tilbyder en app til 3D-animation. Aktien steg efter selskabet guidede om et positivt outlook for fremtiden. Mere specifikt guider selskabet i 2024 om salg på 225-250 MSEK samt positiv EBITDA samt 250-300 og en EBITDA-margin på 10% for 2025. Læs mere her.

Aixia Group AB (91%) (Se mere på Nordnet) leverer IT-infrastruktur og cloud-tjenester. I dag arbejder virksomheden med AI og opbygning af datacentre til udvikling inden for AI. Derudover har virksomheden sin egen udvikling af software til ML Ops (machine learning operations) og håndtering af Big Data. Aixia Group driver også udvikling inden for anvendt AI i den industrielle sektor for at øge automatiseringen af forskellige processer gennem bl.a. Machine Vision. Selskabet steg efter en ordre på 185 MSEK fra bilindustrien, mens selskabet til sammenligning kun har en markedsværdi på 124 MSEK.

Hydract A/S (60%) (Se mere på Nordnet) arbejder med udvikling af hydrauliske ventiler til brug i bryggerier, mejerier og andre drikkevareproducenter. Ud over hovedforretningen tilbydes eftermarkedsservice, support og vedligeholdelse. Kunder findes i brancher, der er relateret til procesindustrien. Driften foregår på skandinavisk niveau, med den største tilstedeværelse på det danske hjemmemarked. I sidste uge indgik Hydract en aftale med Sachenmilch i Tyskland, om gennemførslen af et pilotprojekt vedrørende reduktion af deres energiforbrug. Læs mere her.

Se også: Investeringscasen for Curasight

Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her

Udviklingen for de danske vækstbørsselskaber

I sidste uge blev pumpeselskabet Hydract den mest stigende danske vækstbørsaktie med en stigning på 60% efter aftale om et pilotprojekt med Sachenmilch, der er en del af Müllermilch Group, som er en af Tysklands største mejerikoncerner. IT-selskabet Decideact fulgte pænt efter med 15% efter de indgik en aftale med Odd Tore Finnøy om at promovere og sælge Decideact’s strategiplatform i Norge. I modsatte ende faldt Audientes 41% uden selskabsspecifikke nyheder. År-til-dato er Cessatech, OrderYoyo, Hove og Fluoguide som de eneste steget over 100%. Dermed er 4 af de p.t. 59 aktier er steget over 100%.

Shape Robotics havde sidste handelsdag på First North den 17. november da aktien blev overført til handel på Nasdaq Copenhangen (hovedmarkedet). Samesystem A/S har modtaget godkendelse for afnotering med sidste handelsdag den 18. januar, mens Nord.investments har indsendt anmodning om afnotering fra First North Denmark.

Kursudviklingen for de danske vækstbørsaktier den seneste uge, år-til-dato samt seneste 12 måneder

Vi har foretaget ændringer, så nyheder om danske healthcareaktier fremadrettet er at finde i Nordic Biotech & Healthcare. Du finder nyhedsbrevet på Kapital Partners hjemmeside, og du kan tilmelde dig nyhedsbrevet nedenfor.

Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev, hvor vi følger nordisk healthcare og dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv. Vi følger store som små selskaber i både ind- og udland. Eksempelvis følger vi Genmab, Curasight A/S, Biosergen AB og Genmab A/S.

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email