I sidste uge faldt KPNGX-, C25- og S30-indekset, mens TRVCI-indekset havde en rigtig god uge. Mdundo og Trophy Games Development leverede begge ny guidance med gode fremtidsudsigter for de kommende 6-12 måneder. Herudover modtog Nexcom og Q-Interline interessante nye ordre fra større kunder. Ugens bedste aktie i Norden blev Redwood Pharma.
KPNGX-indekset, som tracker alle de nordiske vækstbørsaktier faldt 0,7% kurs 77,52, mens det amerikanske TRVCI-ventureindekset steg 4,4% til kurs 163,42. Både C25-indekset i Danmark og S30-indekset i Sverige faldt 2,4%. Det var således kun TRVCI-ventureindekset, der steg markant, mens de øvrige aktieindeks var udfordret. Det seneste år har TRVCI-, C25- og S30-indekset fortsat en markant outperformance relativt til de nordiske vækstbørser. Siden slutningen af marts måned har KPNGX-indekset dog halet ind på de større indeks, selvom det stadig er faldet over det seneste år.
Læs mere: Curasight får godkendelse til start af fase II studie med uTRACE
Udviklingen i KPNGX-indekset de seneste 12 måneder
50% af aktierne i fremgang på de nordiske vækstbørser
I sidste uge leverede 327 af de nordiske vækstbørsaktier et positivt afkast svarende til en positivprocent på 37%. Gennemsnittet er 43% år-til-dato, hvorfor den seneste uge var en del under gennemsnittet. 29 selskaber forblev uforandret kursmæssigt. Positivprocenten giver en god indikation på, om aktierne falder over en bred kam eller om det er enkelte selskaber, der trækker aktieindeksene op og ned.
Positivprocenten for Kapital Partner Nordic Growth Index
Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
68-137% afkast for ugens vindere
Redwood Pharma AB (194%) fokus er på produktion af oftalmiske lægemidler. Produkterne indeholder aktive stoffer, som bruges til behandling af tørre øjne (DED), der er kendetegnet ved tørhed, smerte og svie. Lidelsen skyldes betændelse som følge af dysfunktion i kirtlerne samt brug af kontaktlinser. Aktien steg interessant nok uden nogen specifikke nyheder på tidspunktet for kursstigningen.
Misen Energy AB (141%) er aktiv i olie- og gassektoren. Virksomhedens forretningskoncept er at identificere og udvikle større olie- og gasfelter. Virksomhedens strategi er at finde undervurderede felter, der har brug for kapital til at drive og etablere produktion. Olien sælges senere på det globale marked med industrikunder og grossister som den dominerende kundebase. Aktien steg efter et salg af virksomhedens datterselskaber for MEUR 3, mens selskabets børsværdi er MSEK 12.
Fragbite Group AB (95%) er en global koncern med speciale i spil- og e-sportsløsninger. Virksomheden leverer og udvikler spil og driver en e-sportsplatform. Spillene er primært fokuseret på mobilspil under mærker som Funrock, Playdigious og Prey Studios.
Se også: Investeringscasen for Mdundo
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her
DANSKE VÆKSTBØRSSELSKABER – 3 aktier over 100% YTD
Q Interline blev ugens vinder med en stigning på 37%, der fik en ordre fra en større mejerigruppe i Mellemøsten. Nexcom gjorde det også godt med en stigning på 22% efter en aftale med en større nordisk mediekoncern om leverance af AI-platform til besvarelse af kundehenvendelser. Trophy Games Development løftede også sin guidance for 2024, der fik aktien til at stige 12%. Selskabets guidance lyder nu på MDKK 72-80 i omsætning fremfor MDKK 66-74 samt EBITDA på MDKK 17-21 fra MDKK 16-20. Endeligt fremlagde Mdundo guidance for 2024/25 med øget fokus på bedre unit economics.
År-til-dato er Bactiquant nu den bedste performer med en kursstigning på 296%. Antallet af aktier med en stigning over 100% er nu tre efter at Trophy Games Development er røget over 100% igen. Afkastet den seneste uge for de danske vækstbørsaktier er 1.2%, mens det år-til-dato lyder på 14.5%.
Læs mere: Investeringscasen for FluoGuide
Kursudviklingen for de danske vækstbørsaktier den seneste uge, år-til-dato samt seneste 12 måneder
NORDICH | BIOTECH & HEALTHCARE er nyhedsbrevet, hvor vi følger nordisk healthcare og dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv.