Indeks ned, 350% i afkast for ugen, OrderYOYO med godt nyt og 5 danske over 100% YTD

I sidste uge faldt de nordiske aktieindeks, og særligt det amerikanske TRVCI-indeks blev meget hårdt ramt med -7,3%. Selvom de nordiske aktieindeks samlet set gik i minus, var der meget store stigninger i Norden. Tre aktier blev mere end fordoblet, hvor den bedste steg 350%. Samtidigt har 5 danske vækstbørsaktier nu leveret over 100% i afkast år-til-dato. Med andre ord er vækstbørserne fortsat i stand til at levere meget store afkast, hvis man som investor formår at ramme rigtigt.

KPNGX-indekset, som tracker alle de nordiske vækstbørsaktier faldt 1.6% til 73,44, mens det amerikanske TRVCI-ventureindekset faldt hele 7.3% til kurs 146,61. C25-indekset faldt 1.1%, mens S30-indekset i Sverige faldt med 0,2%. Igennem det seneste år har TRVCI-, C25- og S30-indekset markant outperformet de nordiske vækstbørser, men den seneste måned har vækstbørserne halet en anelse ind på de øvrige indeks, selvom der stadig er langt op.

Læs mere: Curasight får godkendelse til start af fase II studie med uTRACE

Udviklingen i KPNGX-indekset de seneste 12 måneder

KPNGX-indekset består af alle noterede selskaber på de nordiske vækstbørser heriblandt Nasdaq First North Growth Market, Spotlight Stock Market og EuroNext Growth.

Invester eller følg blot med i de “grønne aktier” i Norden Nyhedbsrevet NORDIC | IMPACT giver unikt indsigt i de mere end 100 nordiske small til large cap impact aktier inden for den grønne omstilling. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.


35% af aktierne i fremgang på de nordiske vækstbørser

I sidste uge leverede 331 af de nordiske vækstbørsaktier et positivt afkast svarende til en positivprocent på 35%. Gennemsnittet er 42% år-til-dato, hvorfor den seneste uge var en langt under gennemsnittet. 31 selskaber forblev uforandret kursmæssigt, og den positive start på året med mere end halvdelen af selskaberne med positiv kursudvikling, er stadig ikke gentaget. Positivprocenten ligner i store træk tallene fra 2023, hvor den ligger under 50% uanset om KPNGX-indekset går i plus eller ej.

Positivprocenten for Kapital Partner Nordic Growth Index

Y-aksen viser positivprocenten, mens X-aksen viser årets ugetallet

Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her

+113-350% afkast for ugens vindere

Barramundi Group Ltd (350%) opdrætter og videresælger fisk og skaldyr via sine egne produktionsfaciliteter. Det meste af produktsortimentet består af barramundi. Virksomheden opererer på det globale marked med sin største tilstedeværelse i Australien, Singapore og Brunei. Kunderne omfatter grossister, detailhandlere og små og mellemstore aktører i restaurationsbranchen.

Eurocine Vaccines AB (282%) opererer i den farmaceutiske industri med fokus på at udvikle vacciner til det globale marked. Virksomheden udvikler vaccinekandidater fra tidlig innovation og udliciterer dem til partnere med henblik på videreudvikling og kommercialisering. Stigningen skete efter annonceringen af planerne om at gennemføre et omvendt opkøb af Nidhogg Resources AB (Link).

European Institute of Science AB (113%) fokuserer på udvikling af diagnostiske analyser til brug i kliniske laboratorier og point-of-care-situationer, primært inden for veterinær sundhed for hunde, katte og heste.

Se også: Investeringscasen for Curasight

Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her

DANSKE VÆKSTBØRSSELSKABER 5 aktier over 100% YTD

OrderYOYO steg 35% den seneste uge. Det skete efter, at selskabet rapporterede højst vækst end ventet samt en opjustering for 2024 (Link). Selskabet forventer nu ARR ved udgangen af 2024 på MDKK 325-335 mod tidligere 315-325 samt EBITDA før eksterne omkostninger fra MDKK 33-38 til MDKK 43-48. Mapspeople steg 24% efter en private placement samt salg af egne aktier, der samlet giver selskabet MDKK 5,3 (Link). 5th Planet Games steg 7% efter partnerskab med Nordisk Interactive (Link). År-til-dato er MapsPeople nu den bedste performer med en kursstigning på 173%. Samtidigt er der nu 5 aktier med over 100% i afkast for de danske vækstbørsaktier, hvilket må siges at være ganske imponerede kun 3,5 måned inde i 2024. Afkastet den seneste uge for de danske vækstbørsaktier er -0,7%, mens det år-til-dato lyder på 12,7%.

Kursudviklingen for de danske vækstbørsaktier den seneste uge, år-til-dato samt seneste 12 måneder

NORDICH | BIOTECH & HEALTHCARE er nyhedsbrevet, hvor vi følger nordisk healthcare og dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv.

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email