First North tabte pusten i 2021, men outperformer stadig

2021 har – helt usædvanligt – været et svært år for First North, men året har også givet enkeltafkast på over 6.000% og flere cases har lignende forudsætninger allerede nu. Derudover er der en interessant aktieinvestering i 2022, hvor Egmont er hovedaktionær.

I år har man generelt skulle have holdt sig fra Nasdaq First North, der har leveret et afkast på -7,1% samtidig med, at hovedmarkederne i Danmark og Sverige har leveret afkast på henholdsvis 19,1% og 29,9%.

Læs også: IPO-afkastet under pres på vækstbørserne

Note: OMXCPI og OMXSPI er all share prisindeks.

På 5 års sigt outperformer First North dog stadig hovedmarkederne betydeligt. Til trods for den ringere performance i indeværende år, er afkastet for First North All Share over de seneste 5 år på 137,5% mod 91,3% og 82,2% for henholdsvis det danske OMXCPI og det svenske OMXSPI.

De tre bedste investeringer kan ”gentages” nu

Vestum AB med et afkast på 6.135% i år, Doxa AB med et afkast på 759% og Online Brands Nordic AB med et afkast på 675% er de tre First North aktier, der i år har givet det højeste afkast. De er også alle tre selskaber, der har været genstand for såkaldte reverse merger (bagvendt børsnotering). Dem er der flere af i både Danmark og Sverige.

Det danske selskab Small Cap Danmark er netop i gang med en reverse merger gennem opkøbet af solcelletag-selskabet Ennogie, hvilket der ikke har været megen opmærksomhed om. Vi ser derfor en god investeringsmulighed i Small Cap Danmark ligesom der har været i EAC Invest A/S, som stadig er en tom skal klar til en reverse merger.

Denne (Egmont) aktie ser interessant ud for 2022

Det finske mobilspilselskab Nitro Games, der også er blandt de ti bedste First North investeringer i år med et afkast på 279%, har i dette halvår haft et afkast på 153%. Den 1. december øgede Egmont sin ejerandel yderligere til over 50% ved en konvertering af et konvertibelt lån. Selskabets positive kursudvikling er båret af et positivt nyhedsflow omkring nye spiludviklingsaftaler, og med en markedsværdi på SEK 210 mio. ser vi samlet set et godt fundament for yderligere kursperformance i 2022.

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email