Der var en blandet udvikling på tværs af de nordiske aktiebørser. I toppen leverede 3 selskaber et afkast på 86-88%, og IT dominerer endnu en engang. Formentlig på baggrund af stor interesse for AI, mirkochips og software globalt – samt opkøbstilbud. Mere specifikt fik en dansk AI-aktie bl.a. en ny ordre, der fik aktien til at stige 13%, mens også et dansk selskab bag software til overvågning af kundeloyalitet blev ugens bedste danske aktie for 2. uge i træk. De samlede nordiske vækstbørser er faldet en anelse siden nytår, mens de danske vækstbørsselskaber er oppe med 7%.
KPNGX-indekset, som tracker alle de nordiske vækstbørsaktier faldt 0,6% til 73,94, mens det amerikanske TRVCI-ventureindekset steg 0,8% til kurs 164,66 efter måneder med meget imponerende kursstigninger. C25-indekset faldt 0,5% og S30-indekset steg 1,1%. Dermed var det en uge med en blandet udvikling på tværs af indeks.
Læs også: Første milepælsbetaling i hus og flere kurstriggere på vej i år
Udviklingen i KPNGX-indekset de seneste 12 måneder

41% af aktierne i fremgang på de nordiske vækstbørser
I sidste uge leverede 365 af de nordiske vækstbørsaktier et positivt afkast svarende til en positivprocent på 41% ligesom forrige uge. Gennemsnittet er 42% år-til-dato. 16 selskaber forblev uforandret kursmæssigt, så den positive start på året med mere end halvdelen af selskaberne med positiv kursudvikling, er stadig ikke gentaget. Positivprocenten ligner i store træk tallene fra 2023.
Positivprocenten for Kapital Partner Nordic Growth Index

Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
86-88% for de tre bedst aktier på de nordiske vækstbørser den seneste uge
Det var meget tæt i toppen, hvor de 3 mest stigende aktier alle er steget 86-88%.
Kiliaro AB (87,5%) (Nordnet) har udviklet en billedgalleri-applikation. Brugeren kan automatisk dele, se og interagere med andre brugere, som hovedsageligt består af private aktører. Ud over hovedforretningen tilbydes der også forskellige merværditjenester inden for virksomhedens digitale platform. Aktien steg efter regnskabet for Q4 2023 blev offentliggjort, som du kan læse mere om her.
Ayima Group AB (86,8%) (Nordnet) er fokuseret på at levere komplette løsninger inden for search og digital marketing. Tjenesterne omfatter bl.a. SEO-løsninger, Content Marketing samt e-handel og analysetjenester. Virksomheden opererer i Europa og Nordamerika med kunder i forskellige brancher. Aktien steg efter White Pearl Technology Group har lagt et bud på aktierne i Ayima, hvor de tilbyder 0,6 af egne aktier for hver aktie i Ayima. Det svarer til ca. 3,76 SEK per aktie, mens Ayima aktien lige nu står i 3,26 SEK . Så der er stadig en upside at hente, selvom buddet i første omgang udgjorde en præmie på 68,8% ift. lukkekursen før tilbuddet.
Recyctec AB (86%) (Nordnet) har udviklet rensemetoder, der bringer glykolen tilbage til sin oprindelige tilstand, så den igen kan bruges. I modsætning til traditionel behandling af glykol, som har en lav værdi ved forbrænding og genanvendelse, genvindes en større energiværdi.
Se også: Investeringscasen for Curasight
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her
DANSKE VÆKSTBØRSSELSKABER – 268% YTD
For anden uge i træk blev softwareselskabet Loyal Soluton A/S den mest stigende danske vækstbørsaktie. I sidste uge kom der ingen nyheder, der forklare stigningen, men det skal fortmentlig ses som øget interesse/momentum i aktien efter Air Canada lancerede et loyalitetsprgram baseret på Loyal Solutions løsninger tidligere på måneden. Stenocare steg flot med 17% efter de fik godkendelse til salg af produkt med medicinsk cannabis i Danmark. Nexcom steg 13% efter de indgik en aftale med Finn Frogne, som er Nordens største leverandør af it-løsninger til taxibranchen. Aftalen vil øge Nexcoms omsætning med 30%. År-til-dato Seluxit stadig den bedste performer med en kursstigning på 265% efterfulgt af Decideact og Impero på 78-61%. Afkastet den seneste uge for de danske vækstbørsaktier er 0%, mens det år-til-dato lyder på 7%.
Kursudviklingen for de danske vækstbørsaktier den seneste uge, år-til-dato samt seneste 12 måneder

NORDICH | BIOTECH & HEALTHCARE er nyhedsbrevet, hvor vi følger nordisk healthcare og dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv.