De nordiske vækstbørsaktier ligger forholdsvis stille, mens de danske vækstbørsaktier fortsætter opad. Særligt er en dansk vækstbørsaktie er stukket helt af i år med et afkast på over 350%, mens der i ugens løb også har været pæne 50%+ stigninger i Norden, heriblandt et selskab, der anvender AI til at energibesparelse på fabrikker.
KPNGX-indekset, som tracker alle de nordiske vækstbørsaktier, forblev næsten uændret for anden uge i træk med en marginal stigning fra 75,60 til 75,61, mens det amerikanske TRVCI-ventureindekset fortsatte sit ekstreme kursridt med en ny stigning på 3% til kurs 162,62. C25-indekset steg 1% og S30-indekset steg 0,1%. Dermed var det en forholdsvis rolig uge på indeksniveau med undtagelse af TRVCI-indekset.
Læs også: Første milepælsbetaling i hus og flere kurstriggere på vej i år
Udviklingen i KPNGX-indekset de seneste 12 måneder
NORDISKE VÆKSBØRSAKTIER – 42% af aktierne i fremgang
I sidste uge leverede 379 af de nordiske vækstbørsaktier et positivt afkast svarende til en positivprocent på 42% mod 44% i ugen før. 46 selskaber forblev uforandret kursmæssigt, så vi den positive start på året med mere end halvdelen af selskaberne med positiv kursudviking, er stadig ikke gentaget.
Positivprocenten for Kapital Partner Nordic Growth Index
Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
50-83% for de tre bedst aktier på de nordiske vækstbørser i sidste uge
Enersize Oyj (83%) (Nordnet) er en finsk IT-virksomhed, der udvikler software til indsamling og analyse af forskellige data. Selskabet connecter data fra IoT-løsninger med kunstig intelligens til at øge energibesparelsen i industrielle trykluftsystemer. Kunderne findes i en række forskellige brancher som f.eks. bilindustrien, stålindustrien og elektronikindustrien, hvor Enersize kan anvende sine løsninger til at sænke kundernes energiforbrug.
Zesec of Sweden AB (60%) (Nordnet) har specialiseret sig i udvikling af digitale låse. Softwaren bruges primært som en digital platform til nøgler og andre låse. Derudover tilbydes der også digitale tjenester, som bruges til overlevering for kurerer. Kunderne består af både private og erhvervskunder, der opererer i en række forskellige sektorer.
CodeLab Capital (50%) (Nordnet) er en norsk virksomhed, der ejer flere virksomheder i sundhedssektoren, herunder PatientSky App, Hove Medical og Infodoc. Softwaren er selvudviklet og bruges hovedsageligt inden for sundhed og pleje til opfølgning og analyse. Ud over hovedforretningen tilbydes forskellige tjenester. I sidste uge udstedte virksomheden 5 millioner aktier for at overtage Acerat Limited.
Se også: Investeringscasen for Curasight
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her
DANSKE VÆKSTBØRSSELSKABER – 280% YTD
I den seneste uge var IT-selskabet Seluxit den mest stigende danske vækstbørsaktie med et afkast på 47% efter selskabet præsenterede sin halvårsrapport for regnskabsåret 2023/24. Selskabet forventer en omsætning på 10-13 MDKK og EBITDA i niveauet -1 til 2 MDKK. Selskabet har en markedsværdi på 58 MDKK. Medtages dagens stigning er aktien oppe over 350%. Scandinavian Medical Solutions steg også 8% efter de annoncerede nyt om salgsordrer på over 6 MDKK. Scandinavian Medical Solutions har tidligere været en stærk performer, men aktiekursen er siden februar 2023 faldet fra næsten 14 DKK til 7,92 DKK. År-til-dato er det nu Seluxit, der er bedste performer med en kursstigning på 280% efterfulgt af CS Medica, Impero og ViroGates på hhv. 83%, 63% og 49%. Afkastet den seneste uge for de danske vækstbørsaktier er 1,6%, mens det år-til-dato lyder på 6,5%.
Kursudviklingen for de danske vækstbørsaktier den seneste uge, år-til-dato samt seneste 12 måneder
NORDICH | BIOTECH & HEALTHCARE er nyhedsbrevet, hvor vi følger nordisk healthcare og dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv.