Blandet markedsudvikling med flere store selskabsmæssige spring samt en mulig lukrativ og forholdsvis ukendt investeringsmulighed

Markedsudvikling

Kapital Partner Nordic Growth Exchanges (KPNGX) indekset gennemgik i løbet af sidste uge et mindre fald på 0,2%. Indekset klarede sig dårligere end både C25-indekset i Danmark og S30-indekset i Sverige, der steg hhv. 2,5% og 0,5%. Særligt sektoren, consumer cyclicals, hev indekset ned, mens sektorerne, financials og basic materials, hev indekset op. De 3 bedst performende selskaber i løbet af ugen var Happy Helper A/S (+56%), Ecoonline Holdings AS (+54%) og Spacett AB (+49%).

Top 3 bedst performende aktier på KPNGX i sidste uge

Happy Helper A/S (Nordnet) (+56%) er en dansk it-virksomhed med fokus på servicesektoren. Virksomheden har udviklet en platform for rengøringstjenester med fokus på det private marked. Tjenesterne tilgås online, hvor kunderne kan bestille tid til rengøring. Virksomhedens platform fungerer som bindeled mellem kunder og arbejdere, der ønsker fleksibelt arbejde.

EcoOnline Holdings AS (Nordnet)(+54%) opererer i teknologibranchen. Virksomheden har specialiseret sig i udvikling af SaaS. Softwaren er egenudviklet og anvendes primært til håndtering og dokumentation af kemikalier. Derudover tilbydes også forskellige tillægstjenester. Den største tilstedeværelse er på det europæiske marked.

Spacett AB (Nordnet) (+49%) er et svensk opkøbsselskab eller SPAC (Special Purpose Acquisition Company), hvis formål er at rejse kapital og inden for 36 måneder gennemføre opkøbet af en eller flere unoterede virksomheder. Selskabets investeringsstrategi er at identificere og gennemføre et opkøb af en virksomhed, der kan skabe værdi for aktionærerne over tid.

Den store stigning Spacett AB blev drevet af, at de mandag d. 30. maj meddelte markedet, at de havde indgået en aftale om at købe Tura Scandinavia AB, som er en ledende nordisk distributør af tilbehør til forbrugerelektronik.

Læs også: NEXCOM FASTHOLDER 60% VÆKST I ÅR

Top 3 aktier indekseret YTD

Flot udvikling i financials-sektoren

Financials-sektoren var den bedst performende sektor i løbet af ugen. Sektoren steg 2%, og blev især hevet op af Spacett AB, der steg hele 49%. De 3 bedst performende selskaber i sektoren var Spacett AB (+49%), Spotlight Group AB (+18%) og Pepins Group (+15%).

Blank-check-selskabet Spacett AB (Nordnet) (+49%) steg, som tidligere nævnt, grundet meddelelsen om, at selskabet har identificeret målselskabet samt indgået en aftale om opkøb med selskabet Tura Scandinavia. Spacett AB er dermed den første af de to listede SPACs på Spotlight Stock Market til at annoncere et opkøb, også kaldet de-SPAC, hvilket ikke gør det usandsynligt, at HODL SPAC Europe, som er den anden SPAC på Spotlight, vil opleve en lignende udvikling når og hvis selskabet får identificeret og foretaget et opkøb.

Spotlight Group AB (Nordnet) (+18%) er aktiv på det finansielle marked. Gruppen består i øjeblikket af markedspladsen Spotlight Stock Market, Sedermera Fondkommission, Nordic Issuing og MCL, som fokuserer på at rejse kapital til vækstvirksomheder. Virksomheden skaber et system af børsnoterede tjenester, der er skræddersyet til vækstvirksomheders behov i et børsnoteret miljø.

Pepins Group (Nordnet) (+15%) er en fintech-virksomhed, der specialiserer sig i investeringer og kapitalrejsning. Pepins hjælper virksomheder med at rejse kapital fra investorer og tage fuld kontrol over deres aktionærer fra en tidlig fase til en potentiel børsnotering. Ved at hjælpe virksomheder med at rejse kapital tilbyder Pepins sit investornetværk investeringsmuligheder i vækstvirksomheder. Selskabets aktiekurs er dog meget let påvirkelig grundet en meget lav likviditet i aktien.

Læs også: SAAS-SEKTOREN ER OGSÅ UNDER KURSMÆSSIGT PRES, MEN NOGLE SELSKABER GÅR MOD STRØMMEN – SE HVILKE

Top 3 Financials-selskaber indekseret YTD

Godkendt udvikling på First North Danmark

Kapital Partner First North Danmark (KPFNDK) indekset steg 1,3% i sidste uge, og har således klaret sig bedre end KPNGX-indekset. Siden d. 1. januar 2020 er indekset dog fortsat i minus og slæber efter både de samlede nordiske vækstbørser og C25-indekset. Det bedste performende selskab i sidste uge var Happy Helper, der steg hele 56%. Selskabet er dog nede med 11% år til dato.

Udvikling på KPFNDK siden 01.01.2020

Udviklingen på First North Danmark i sidste uge

Selvom KPFNDK samlet set steg 1,3% i sidste uge, så leverede størstedelen af selskaberne et negativt afkast. 31 ud af 51 selskaber leverede et negativt afkast, og fremgangen i indekset var derfor båret af få selskaber med store stigninger. Værst gik det for Impero, som ikke kom med specifikke selskabsmeddelelser, men som oplevede en korrektion ift. den forrige uge.

Læs også: IKKE ALLE DANSKE VÆKST AKTIER ER BLEVET PRESSET – SE HVILKE SOM HAR POSITIVE AFKAST

Happy Helper i stort comeback

Happy Helper er en dansk it-virksomhed med fokus på servicesektoren. Virksomheden har udviklet en platform for rengøringstjenester med fokus på det private marked. Tjenesterne tilgås online, hvor kunderne kan bestille tid til rengøring. Virksomhedens platform fungerer, som en forbindelse mellem kunder og arbejdere, der ønsker fleksibelt arbejde. Den største forretning er på det danske marked med hovedsæde i København. Selskabet udsendte d. 2. juni en pressemeddelelse om aktiviteten på deres platform for maj måned. Antallet af rengøringer var 8,2% over niveauet for april og 33% under niveauet for samme periode 2021. Aktien har dog været banket ned, hvor den er blevet halveret det seneste år. År til dato har den også fået kurshug før seneste uges stigning. Derfor kan årsagen til den seneste uges stigning være, at markedet har vurderet, at aktien er blevet for billig og ikke pga. reelle positive nyheder. Kursstigningen er således sket ved en samlet handel på ca. DKK 104.000.

Udviklingen for Happy Helper år til dato

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email