I sidste uge faldt de nordiske vækstbørsaktier 1,3%, mens S30-indekset faldt 0,6% og C25-indekset steg 1,4%. WindowMaster International opjusterede for 2. gang i år, og selskabet forventer nu en omsætning i intervallet MDKK 270-280 samt EBITDA på MDKK 30-35. Hertil steg EAM Solar til vejrs efter positiv udvikling i en italiensk retssag. Endeligt blev Everfuels opkøbstilbud på NOK 13 pr. aktie udskudt.
KPNGX-indekset, som tracker alle nordske vækstbørsaktier, faldt 1,3% til kurs 74,51. Det danske C25-indeks steg 1,4%, det svenske S30-indeks faldt 0,6%, mens det amerikanske TRVCI-indeks (venture capital indeks) steg 2,9%. Det seneste år har det amerikanske ventureindeks mildest talt haft en god performance, mens de nordiske vækstbørser har ligget stille, og large cap ligger et sted midt i mellem. Den seneste måned har det svenske S30-indeks skabt et lille forspring relativt til C25-indekset, hvilket blandt andet skyldes Novo Nordisks kursfald om end de to indeks dog ligger meget tæt på hinanden. Over det seneste år har de to indeks dog haft meget ens performance. Svenske Eyeon Group er fortsat årets bedste vækstbørsaktie med et afkast i år på 1.595% foran Unlimited Travel Group på 481%.
Udviklingen af KPNGX vs. C25-, S30- og TRVCI-indeket det seneste år
Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
68-119% stigninger for ugens top 3
EAM Solar (119%) er et investeringsselskab, der opkøber, ejer og driver en række solcelleanlæg. Selskabet opkøber solcelleanlæg, der hovedsageligt allerede er i drift på det europæiske marked. Virksomheden drives på basis af datterselskaberne, for eksempel EAM Solar Park Management, som tager sig af den daglige drift af virksomheden. Aktien som følge af positiv udvikling i en retssag i Italien, som selskabet er involveret i.
Diagonal Bio (99%) udvikler en platform under navnet Panviral til at opdage og diagnosticere små dele af patogeners genomer, såsom vira, bakterier og svampe. Ud over hovedforretningen tilbydes der også service og tilknyttede hjælpetjenester. Virksomheden annoncerede en vellykket ekstern validering af LAMPlify® for vira i svin, og endnu en pilotundersøgelse er på vej for LAMPify i heste.
Hoodin AB (68%) har udviklet en platform, der bruges af erhvervskunder til at overvåge, analysere og styre digitalt indhold på en automatiseret måde. Virksomheden drives gennem flere forretningsområder, hvor kunderne findes i forskellige sektorer. Selskabet steg uden selskabsspecifikke nyheder.
Se også: Investeringscasen for Mdundo
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her
Danske vækstbørsaktier – 3 danske aktier med over 100% i afkast YTD
Brain+, der er specialiseret i behandling a demens og alzheimers, steg 19% og blev ugens vinder. WindowMaster International, der leverer automatiserede løsninger i ejendomme, annoncerede en ny opjustering. Selskabet forventer nu MDKK 270-280 i omsætning (13-18% vækst) samt EBITDA på MDKK 30-35. Hertil fik Waste Plastic Upcycling, der arbejder med genanvendelse af plastik, et nyt lån på MNOK 16. Endeligt er opkøbstilbuddet på Everfuel på NOK 13 pr. aktie af Faro Bidco ApS udskudt til og med den 21. oktober. Det kan blive udskudt yderligere.
Der nu 3 selskaber med et afkast over 100% år-til-dato med Dataproces Group øverst på podiet efterfulgt af Bactiquant og Monsenso. Trophy Games Development og MapsPeople ligger begge på 95% i afkast år-til-dato.
Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
Afkastet for de danske vækstbørsaktier den seneste uge, år-til-dato og sidste 12 måneder
NORDICH | BIOTECH & HEALTHCARE er nyhedsbrevet, hvor vi følger nordisk healthcare og dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv.