I sidste uge faldt de nordiske vækstbørsaktier 0,4%, mens C25- og S30-indekset steg hhv. 0,9% og 1,4%. Ugens mest mærkværdige nyhed er Oodash Group, der foretager en emission på MSEK 92, hvor tegningskursen er 2471% større end lukkekursen før emissionen blev annonceret. Aktien er allerede steget 468% som følge af nyheden, men markedsværdien er stadig 78% under den værdiansættelse, som emissionen er sat til. Hertil fik Everfuel et opkøbstilbud fra Swiss Life Asset Management, hvor der er stadig er upside at hente. Endeligt fik BactiQuant og Scandinavian Medical Solutions nye ordre.
KPNGX-indekset, som tracker alle nordske vækstbørsaktier, faldt 0,4% til kurs 76,17. Det danske C25-indeks steg 0,9%, det svenske S30-indeks steg 1,4%, mens det amerikanske TRVCI-indeks (venture capital indeks) steg 1,7% til kurs 167,73. Samtlige indeks led et knæk i starten af august, men de er alle kommet stærkt tilbage. Det er fortsat TRVCI-indekset, der har klaret sig bedst det seneste år, mens vækstbørserne fortsat er i bunden. Svenske Eyeon Group er fortsat årets bedste vækstbørsaktie med et afkast i år på 1.711%.
Kursudviklingen for KPNGX-, C25-, S30- og TRVCI-indekset de seneste 12 måneder
Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
68-468% stigninger for ugens top 3
Oodash Group AB (468%) er en gruppe af virksomheder med fokus på virksomheder inden for software-as-a-service (SaaS) og kunstig intelligens (AI), især inden for beslutningsstøtte (BI) og datasikkerhed (GDPR). Virksomhedsgruppen leverer også AI-tjenester i form af rådgivning, uddannelse og implementering. Aktien steg næsten 500% i sidste uge efter selskabet annoncerede en emission på MSEK 92 til en pre-money valuation på MSEK 456, selvom om aktiens nuværende markeds cap. kun er MSEK 101. Tegningskursen er SEK 162, hvilket modsvarer en præmie på 2471% ift. lukkekursen den 29. august.
Nosium AB (70%) investerer i virksomheder med aktiviteter på online, organiske og bæredygtige markeder. NOSIUM ejer, forvalter og opkøber aktier i virksomheder med det formål at øge deres vækst og markedsværdi ved at implementere nye digitale strategier. Nuværende investeringer findes i teknologiske platforme og produktbrands, der er rettet mod en sundheds- og bæredygtighedsbevidst målgruppe. Nosium ønsker ligeledes at foretage en emission på MSEK 2.
eBlitz Group AB (68%) tilbyder investering og rådgivning til virksomheder, der opererer inden for digital underholdning. Virksomhedens forretningskoncept er at levere uafhængig forretningsrådgivning og finansieringsløsninger til svenske vækstvirksomheder og at forvalte virksomhedens egenkapital aktivt i aktionærernes interesse.
Se også: Investeringscasen for Mdundo
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her
Danske vækstbørsaktier – 4 danske aktier med over 100% i afkast YTD
Everfuel steg 46% efter virksomheden indgik en transaktionsaftale med Swiss Life Asset Management AG, der vil købe alle aktier i Everfuel til NOK 13 med undtagelse af aktier, der ejes af visse aktionærer. Aktien blev handlet til 8,5 NOK før tilbuddet, hvilket svarer til en præmie på 52,9 %, mens den i øjeblikket handles til 12,68 NOK. Derfor er der stadig 2,5% upside, hvis tilbuddet accepteres. Brain+ steg 18% efter regnskab, hvor der blev eksekveret som ventet, selvom pengestrømmene fra driftsaktiviteterne lød på MDKK -5,4 i H1 2024. BactiQuant modtog første ordre fra en ny kunde i den amerikanske biobaserede kemisektor og fastholdte ligeledes guidance i seneste regnskab med en omæstning på MDKK 9-13 og EBITDA på MDKK -8 til -11. Endeligt annoncerede Scandinavian Medical Solutions flere nye ordre på over MDKK 2 hver især. Der nu 4 selskaber med et afkast over 100% år-til-dato, hvor BactiQuant er øverst på podiet igen efter en 18% stigning i sidste uge. Aktien er nu steget 158% år-til-dato.
Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
Afkastet for de danske vækstbørsaktier den seneste uge, år-til-dato og sidste 12 måneder
NORDICH | BIOTECH & HEALTHCARE er nyhedsbrevet, hvor vi følger nordisk healthcare og dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv.