I sidste uge faldt de nordiske vækstbørsaktier 1,3%, mens C25 steg en 1,4% og S30-indekset faldt 0,2%. Flere cannabisvirksomheder kom i fokus efter den danske sundhedsminister vil gøre ordningen for medicinsk cannabis på recept permanent. Hertil præsenterede Scandinavian Medical Solutions sin guidance for 2024/25 med en omsætning på MDKK 240-270, mens Risma Systems fastholdte deres guidance efter 29% ARR-vækst i Q3.
KPNGX-indekset, som tracker alle nordske vækstbørsaktier, faldt 1,3% til kurs 71,12. Det danske C25-indeks steg 1,4%, mens det svenske S30-indeks faldt 0,2%. Det amerikanske TRVCI-indeks (venture capital indeks) steg 4,3%. Det seneste år har det amerikanske ventureindeks haft en meget stærk performance, hvor det siden august for alvor har lagt afstand til de nordiske large cap indeks. De nordiske vækstbørser har haft undervældende udvikling med et negativt afkast henover det seneste år, mens aktiemarkederne generelt er steget kraftigt. Svenske Eyeon Group er fortsat årets bedste vækstbørsaktie med et afkast i år på 1.156%.
Kursudviklingen for KPNGX-, S30-, C25- og TRVCI-indekset de sidste 12 måneder
Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
56-108% stigninger for ugens top 3
Metabolic Nordic (97%) driver en træningsplatform, der muliggør løsninger til trænere og fitnesscentre, så de kan tilbyde digitale træningstjenester. Kunderne består af både private aktører og virksomheder, der opererer på det nordiske marked. Ud over hovedforretningen tilbydes der også forskellige merværditjenester inden for kost og sundhed.
Cyxone (75%) er en bioteknologisk virksomhed. Virksomhedens specialkompetence ligger i udviklingen af lægemidler med fokus på planteproteiner som base. Lægemidlet skal hovedsageligt bruges til behandling af immunrelaterede sygdomme, og produkterne er baseret på cyclotid-teknologi. Det er meningen, at lægemidlet skal bruges til behandling af multipel sklerose og leddegigt.
Stenocare AB (56%) har specialiseret sig i udviklingen af medicinsk cannabis. Stenocare er en af de første spillere, der er begyndt at sælge medicinske cannabisolier i Danmark. I fremtiden vil virksomheden også vende sig til andre europæiske markeder med sit produktsortiment. Aktien steg efter den danske sundhedsminister ønsker at gøre lovliggørelse af medicinsk cannabis permanent.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her
Danske vækstbørsaktier – 2 danske aktier med over 100% i afkast år-til-dato
Stenocare og DanCann Pharma, der begge specialiserer sig i medicinsk cannabis, steg 61-241% i en uge, hvor den danske sundhedsminister ønsker en permanent lovliggørelse af medicinsk cannabis. Scandinavian Medical Solutions steg 14% efter de udmeldte forventningerne for 2024/25. Selskabet forventer en omsætning i intervallet MDKK 240-270 samt EBITDA på MDKK 24-29. Risma Systems endte med at falde 12% efter deres Q3-regnskab med 29% ARR-vækst til MDKK 39,2. Selskabet fastholdte deres forventninger til 2024, der lyder på ARR på 42-45 ved udgangen af året svarende til 24-33% vækst samt EBITDA på MDKK -4,6 til -8,6.
Det ugentlige afkast for de danske vækstbørsaktier lød på 7,2%, og der nu 2 selskaber med et afkast over 100% år-til-dato med Dataproces Group øverst på podiet efterfulgt af ViroGates på 156%. Bactiquant, Monsenso og Trophy Games Development ligger på 72-95%.
Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
Afkastet for de danske vækstbørsaktier den seneste uge, år-til-dato og sidste 12 måneder
NORDICH | BIOTECH & HEALTHCARE er nyhedsbrevet, hvor vi følger nordisk healthcare og dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv.