Audientes Q1’2022: Fastholder guidance og booker første salg af Ven – fokus stadig på kapitaludvidelse

Audientes lån

Audientes har netop offentliggjort sit Q1’2022 regnskab, hvor selskabet:

  1. Fastholdte sin FY2022 guidance.
  2. Kunne rapportere sit første salg af ven i indien.
  3. Fortsætter forberedelserne til en større kapitaludvidelse.

Audientes guider fortsat en omsætning på DKK 23-27 mio. i 2022, primært drevet af dets aktiviteter i Indien gennem grossister og kæder, samt via Amazon, Flipkart og andre online markedspladser. Driftsresultatet målt på EBITDA ventes at blive på DKK -13 til -15 mio. afledt af intensiverede marketing- og annonceaktiviteter efter produktlancering.

I første kvartal af 2022 kunne Audientes også rapportere sit første salg af Ven i Indien. Audientes kunne også fornyligt meddele, at selskabet har indgået to nye samarbejdsaftaler i Indien med distributører af høreapparater, hvilket bringer det samlede antal Audientes-partnere op på 11 og fordobler antallet af POS i Audientes-netværket. Det betyder, at Ven nu også vil være tilgængelig gennem de omfattende distributionsnetværk af grossister, SRK Meditech i Delhi og TuneTech i Calcutta. Udbygningen af salgskanaler er en afgørende kurstrigger: Se hele vores investeringscase her.

Se også: Audientes fordobler antal af salgssteder med to nye samarbejdsaftaler

Audientes gentog også sine forberedelser til en større kapitalrejsning i H2’2022, hvor der planlægges at udvide kommunikationen og viden om selskabet i investorkredse i andre nordiske lande, især i Sverige. Dette sker for at kunne finansiere næste vækstfase og kommer umiddelbart i tilknytning til den kortfristede lånefinansiering på DKK 7,5 mio. som selskabet sikrede sig i april 2022. Audientes ønsker med lånefinansieringen at bygge yderligere på det momentum der er opnået fra den nylige markedslancering af høreapparatet Ven i Indien. Lånet, som løber frem til 20. november 2022 med en rente på 2% om måneden, vil blive brugt til at finansiere produktion, markedsføring og salg af Ven i Indien samt relaterede markeder. Lånet vil blive indfriet enten ved modregning i aktier/warrants i en fremtidig kapitalisering eller tilbagebetalt kontant. Lånet betyder, at Audientes nu vil være i stand til at nå vigtige værdiskabende mål i de kommende måneder forud for en kapitalrejsning på DKK 50 mio.

Se også: Lån på DKK 7,5 mio. skal sikre at der kan bygges videre på momentum fra markedslanceringen

Se også: Interview med Audientes’ CEO Steen Thygesen med fokus på det amerikanske marked og kapital til vækst

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email