I sidste uge steg C25-, S30- og TRVCI-indekset en anelse, mens KPNGX-indekset omvendt faldt en smule. Ugens mest stigende aktie steg selvom det er på vej mod en afnotering, mens 2cureX steg 88% efter, at selskabet nu forventer at blive på First North, men sælger aktiviteterne i stedet for. Dataproces Group og Scandinavian Medical Solutions modtog igen nye ordre.
KPNGX-indekset, som tracker alle de nordiske vækstbørsaktier faldt 0,6% kurs 77,06, mens det C25-indekset i Danmark steg 0,2% og S30-indekset i Sverige steg 0,7%. Det amerikanske TRVCI-ventureindekset steg 2,1% til kurs 166,87. Det var således kun KPNGX, der faldt, mens de øvrige aktieindeks havde mindre stigninger. Det seneste år har TRVCI-, C25- og S30-indekset fortsat en markant outperformance relativt til de nordiske vækstbørser. Siden slutningen af marts måned har KPNGX-indekset dog halet ind på de større indeks, selvom det stadig er faldet over det seneste år.
Læs mere: Curasight med kapitalrejsning på MDKK 111
Udviklingen i KPNGX-indekset de seneste 12 måneder
50% af aktierne i fremgang på de nordiske vækstbørser
I sidste uge leverede 360 af de nordiske vækstbørsaktier et positivt afkast svarende til en positivprocent på 41%. Gennemsnittet er 43% år-til-dato, hvorfor den seneste uge var en del under gennemsnittet. 31 selskaber forblev uforandret kursmæssigt. Positivprocenten giver en god indikation på, om aktierne falder over en bred kam eller om det er enkelte selskaber, der trækker aktieindeksene op og ned.
Positivprocenten for Kapital Partner Nordic Growth Index
Find alle Kapital Partners aktie- og investeringscases her
88-165% afkast for ugens vindere
Scape Technologies A/S (165%) har specialiseret sig i udvikling af tekniske værktøjer til industrisektoren. Softwaren er egenudviklet og bruges hovedsageligt til scanning, test og kontrolsystemer i større processer. Kunderne består af virksomhedskunder, der er aktive i industrisektoren. Selskabet er dog ved at blive afnoteret, og sidste handelsdag er den 13. august 2024.
Fragbite Group AB (125%) leverer og udvikler spil og driver en e-sportsplatform. Spillene er primært fokuseret på mobilspil under brands som Funrock, Playdigious og Prey Studios. Kundebasen består hovedsageligt af private aktører. Fragbite Group blev grundlagt i 2015 og har hovedkvarter i Stockholm.
2cureX AB (88%) leverer forskellige værktøjer, som lægerne bruger under behandlingen til at måle effekten og resistensen af kræftmedicin på patientens egne kræftceller. Målet er at forkorte behandlingsperioden og finde den rette, personlige behandling. I dag er den største forretning på det europæiske marked. Virksomheden steg 88% efter nyheden om, at aktien bliver på Nasdaq First North.
Se også: Investeringscasen for Mdundo
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med investeringscases her
DANSKE VÆKSTBØRSSELSKABER – 3 aktier over 100% YTD
Scape Technologies A/S blev ugens vinder med en stigning på 165%, selvom selskabet er på vej mod at blive afnoteret i august. Dataproces Group steg 18% efter endnu en kommune købte selskabets softwareløsninger, mens Scandinavian Medical Solutions faldt 1%, selvom selskabet modtog en mindre ordre.
År-til-dato er Bactiquant stadig den bedste performer med en kursstigning på 256%. Antallet af aktier med en stigning over 100% er fortsat 3, hvor også Trophy Games Development og MapsPeople er steget over 100%. Afkastet den seneste uge for de danske vækstbørsaktier er 3,7%, mens det år-til-dato lyder på 14.4%, hvilket må siges at være ganske pænt.
Læs mere: Investeringscasen for FluoGuide
Kursudviklingen for de danske vækstbørsaktier den seneste uge, år-til-dato samt seneste 12 måneder
NORDICH | BIOTECH & HEALTHCARE er nyhedsbrevet, hvor vi følger nordisk healthcare og dansk biotek tæt. Vi holder dig opdateret på selskabernes nyhedsflow, nye børsnoteringer, studieresultater mv.