Nexcom foretager opkøb af talegenkendelses-teknologi, der forøger ARR med 28%

Nexcom har foretaget et opkøb af dansk talegenkendelsesteknologi samt kundekontrakter fra MIRSK Digital ApS. Opkøbet øger selskabets ARR med 28% og gør samtidigt Nexcom til en større opkøbskandidat.

Nexcom: Ticker: NEXCOM | Kurs: DKK 2,7 | Market Cap.: DKK 41 mio. | YTD kursudvikling: 42%

Nexcom leverer automatiserede IT og AI-systemer (SaaS) til håndtering af kundehenvendelser til særligt B2C-virksomheder, inden for bl.a. telefoni, forsikring og energi. Kunderne er fra Skandinavien, Europa og Nordamerika og består bl.a. af Telenor i Danmark og USA, Telia i Danmark, Norge og Lithauen samt Groupon, RealPage og Lash i USA.

Opkøbet øger selskabets ARR med 28%

Teknologien anvendes bl.a. til digitale assistenter inden for kundeservice, der kan finde relevant information frem, mens en medarbejder taler med kunder. Opkøbet komplementerer hermed Nexcoms eksisterende produkter, og opkøbet kan føre til cross-selling af Nexcoms eksisterende produkter til Mirsks kundebase, som Nexcom også får adgang til. Opkøbet øger selskabets annual recurring revenue (ARR) fra niveauet 6,7 MDKK til 8,8MDKK svarende til en stigning på 28%. Ligeledes påvirker det Nexcoms cash flow positivt. Selskabet nævner dog hverken, hvordan opkøbet finansieres eller opkøbsprisen.

Boost af AI-kompetencer gør Nexcom til opkøbskandidat

AI-løsninger er igen blevet talk of town i 2023, hvor AI-baserede aktier har stået bag kraftige kursstigninger. Opkøbet booster Nexcoms eksisterende AI-produktudubud, idet Nexcom får adgang til både teknologien bag samt medarbejdere fra MIRSK, samt samarbejdspartnere som Google og IBM. Dette styrker Nexcoms markedsposition inden for AI-baserede kommunikationsløsninger, og gør selskabet til en oplagt opkøbskandidat, da Nexcom hermed er blevet større på AI-teknologi kombineret med selskabets beskedne markedsværdi på 41MDKK.

Læs mere om Nexcom: AI er det nye sort, men er det også investorguld? Vi har fundet fire nordiske AI-baserede selskaber

Kursudviklingen for Nexcom vs. KPNGX-indekset det seneste år

Disclaimer

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer.
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Se Casen her

Seneste webinar med nexcom

Seneste om Nexcom

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email