Det er nye tider – også på aktiemarkederne. Normalt ved store kursfald bliver small cap aktierne hårdest ramt og ladt i stikken indtil bedre tider. Men ikke denne gang – tværtimod har First North aktierne i år klaret sig bedre end de store aktier og handlen har holdt sig på et historisk højt niveau. Med flere aktier, der er positivt berørt af covid-19, er der gode muligheder for, at det fortsætter.
Positivt afkast år til dato!
First North har klaret sig bedst
Med et afkast i år på 4%, har First North aktierne klaret sig væsentligt bedre end både de danske og de svenske large cap selskaber. Ikke blot har First North klaret sig bedre gennem hele året, men de har vist en bedre rebound en de store aktier og er støt på vej mod rekordniveauet i februar.
Performance drevet af overraskende sektor
Consumer Goods? Men der er tre gode grunde
Umiddelbart er det overraskende, at det er consumer godds, der har drevet den positive performance for First North med et kursudvikling på 29% i år – og således p.t. er på et højere niveau end i februar. Ikke så underligt har olie og gassektoren været med til at trække First North indekset ned, og med rekord lave oliepriser, er der en vis sandsynlighed for, at den positive udvikling den seneste måned snart vil vende.
Den positive udvikling for consumer goods skyldes tre gamingselskaber: Embracer Group (EMBRACb) med et afkast i år på 47%, StillFront Group (SFRG) med et afkast i år på 52% og Paradox Interactive (PDXI) med et afkast på 26% YTD.
Rekordstor omsætning på First North
Mere end tredobling af omsætning i marts
Den gennemsnitlige daglige omsætning for First North faldt fra rekordniveauet i februar, men er stadigt måneden med den næsthøjest handel de seneste 2 år og mere end tre gange omsætningen i marts 2018.
Med en gennemsnitlig omsætning pr. selskab på EUR 232.814 i marts er der generelt mere end tilstrækkelig likviditet på First North til både at komme ind og ud af aktierne.
+100% kursstigninger i april
De ti bedst performende small cap aktier i april er uden spilselskaber, men med selskaber inden for bl.a. life science og fast ejendom, der med undtagelse af Moment Group alle har formået at generere mere end 100% afkast i april alene.