En ny corona variant ved navn B. 1.1.529 er dukket op i Afrika og Asien. Den adskiller sig fra tidligere varianter ved at have en anderledes overflade, hvilket skaber usikkerhed om, hvorvidt de eksisterende vacciner kan skabe immunitet over for den. B. 1.1.529 har et højere antal mutationer end de kendte varianter, som der vaccineres imod. Hvis denne variant bliver dominerende kan vaccineselskaberne dog ændre vaccines sammensætning, således immun responset øges overfor den nye variant.
Bavarian Nordic kommer med fase 2 data i december i år
Tilblivelsen af den nye corona variant øger efter vores vurdering igen behovet for nye vacciner. Bavarian Nordic kommer allerede i december i år med fase 2 data på selskabets corona vaccine abncov2. Gode data vil være, at vi ser, at vaccinen kan booste immunforsvarets respons hos mennesker, der før har været vaccineret, uanset hvilken vaccine de har fået, og at den respons forbliver stærk mod alle de større varianter af coronavirussen.
Det vil være enestående data som kan gøre abncov2 til en såkaldt best-in-class og bane vejen for en markedslancering i begyndelsen af 2023.
Bavarian Nordic har allerede vist gode data med abncov2 som indikerer god effekt, høj sikkerhed samt højere antistof niveau end for de allerede godkendte vacciner. Således så vi antistofniveauer, der var op til 12 gange højere end de niveauer, man typisk måler i patienter, der har overstået et sygdomsforløb med covid-19, og 3 gange højere end hvad der er set med vaccinen fra Pfizer.
I foråret 2020 indgik Bavarian Nordic en licensaftale med Adaptvac og overtog rettighederne til vaccinen abncov2 for ca. DKK 30 mio. i forudbetaling. ExpreS2ion Biotechnologies har en ejerandel af på 34% af Adaptvac.