Audientes fortsætter den vigtige udbygning af salskanaler med samarbejdsaftalen med Priority Hearing, Indien, der indebærer salg af Audientes’ selvjusterende høreapparat, Ven, på Priority Hearings 14 associerede salgssteder, der omfatter privathospitaler, sundhedscentre og høreklinikker på hovedstrøgene i New Delhi. Det betyder, at Ven nu forhandles på mere end 100 salgssteder i det nordlige, sydlige, østlige og vestlige Indien. Se mere her: https://audientes.com/pages/press-releases
Priority Hearing er en stærk partner
Priority Hearing er en af de mest respekterede høreapparatleverandører i New Delhi og har en stærk position inden for privathospitaler og sundhedsklinikker, som er strategisk vigtige salgskanaler for Audientes’, da de baner vejen for et tæt samarbejde med audiologier. Millioner af mennesker får ikke afhjulpet deres høretab, da de ikke har råd til et godt høreapparat, hvor prisen for et sæt typisk ligger i niveauet DKK 10.000 – 16.000. Med Audientes’ selvjusterende kvalitets høreapparat ved navn VEN kan salgsprisen reduceres til 1/6 – 1/14 af de traditionelle høreapparaters pris. Audientes er dermed unikt positioneret mod personer, der har behov for et godt høreapparat, men som ikke har råd til det. Vi havde fornyeligt CEO Steen Thygesen fra Auditentes til at tage os igennem investeringscasen og give sit bud på, hvorfor man skal investere i selskabet. Se eller gense interviewet her: https://www.youtube.com/watch?v=YOi_MQmfCHw&t=3s
Aktiekurs lidt presset i de sidste par måneder af 2021
Audientes aktien er været under pres i løbet af de sidste par måneder af 2021 og begyndelsen af 2022, således er aktien over de seneste 3 måneder faldet med ca. 35% (11.01.2022). Vi vurderer, at det i høj grad skyldes den modvind væsktaktier er i, bl.a. som følge af usikkerheder om udviklingen i Covid19 pandemien og udsigten til højere rente. Dernæst vurderer vi også, at der i aktiemarkedet har været usikkerheder om timingen af lanceringen af Ven i Inden, herunder bekymringer om forsinkelser. Vi vurderer dog, at selskabet står overfor et spændende år med et interessant nyhedsflow, som på ny bør styrke aktiekursen. Udover at følge lanceringen i Indien ser vi følgende trigger:
- Medical device godkendelser (FDA i USA, MDR i Europa) + ISO 13485 (QMS).
- Vedtagelse af nye FDA retningslinjer for OTC høreapparater i USA (ventet i H1’2022).
- Lancering af VEN på det amerikanske OTC marked (ventes i H2’2022).
- Fortsat udbygning af salgskanaler og geografiske markeder, herunder Asien.