Audientes meget tæt på den første afgørende kurstrigger

Audientes lån

Audientes går nu ind i den vigtige første fase af masseproduktion med det første parti af kommercielt salgbare enheder, som er sendt til det indiske marked. Hermed er Audientes meget tæt på den første afgørende kurstrigger siden børsnoteringen: Fuld kommerciel lancering af sit lavpris-kvalitetshøreapparat.

Millioner af mennesker får ikke afhjulpet deres høretab, da de ikke har råd til et godt høreapparat, hvor prisen for et sæt typisk ligger i niveauet DKK 10.000 – 16.000. Prisen for Audientes’ selvjusterende kvalitets høreapparat er derimod kun ca. 2.000 kr. Audientes er dermed unikt positioneret mod personer som ikke har råd til et fra de store producenter, som f.eks. mellemindkomst-grupper i Indien, Asien og USA.

Vi vurderer, at lanceringen af høreapparatet Ven er en væsentlig værdi-trigger for Audientes, og det er derfor positivt, at selskabet nu går i den indledende fase af masseproduktion med henblik på lancering i Q1’2022. Det er en mindre forsinkelse i den lancering, som var ventet i Q4’21, hvilket har haft en negativ påvirkning af aktiekursen. Men forsinkelser i produktionen og logistikudfordringer mellem Kina og Indien har skubbet lanceringen ind i 2022. Med en ordrebog på p.t. 1.250 forudbestillinger og over 100 salgssteder i Indien er der også gode muligheder for, at Audientes relativt hurtigt kan få omsætningen i vejret.

Efter lanceringen af Ven, forventer vi, at den næste kurstrigger vil være offentliggørelse af salgstal.

Aktiekurs udvikling

Lancering i USA i H2 2022

Vi forventer, at Audientes vil lancere Ven på det amerikanske OTC-marked i H2’ 2022 i forbindelse med, at FDA indfører de nødvendige retningslinjer for OTC høreapparater i USA. I USA gives der ikke tilskud til høreapparater, som f.eks. i Danmark, hvorfor markedet for billige kvalitetshøreapparater anses for stort.

HIA, der omfatter alle repræsentanterne for den konventionelle del af hørapparatsindustrien i USA, er meget interesseret i, at der ikke gives lempeligere betingelser for andre dele af markedet. Fokus er derfor på kvalitetskrav i relation til forbrugeren, hvilket skal sikre, at de samme høje produktstandarder fra det konventionelle høreapparatmarked også vil være gældende på OTC-markedet. De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har lagt op til en godkendelsesproces med en række kvalitetskrav og specifikationer, som Audientes forbereder sin lancering ud fra. Vi forventer, at Ven vil opfylde alle de krav, som FDA vil stille, men kravene kendes endnu ikke.

Se interview med CEO Steen Thygesen, hvor bl.a. lanceringerne i både Indien og USA drøftes: https://www.youtube.com/watch?v=YOi_MQmfCHw

24. marts 2022

Audientes offentliggør årsrapporten for 2021 den 24. marts 2022.

Seneste nyt

www.kapitalpartner.dk/audientes-oeger-antallet-af-salgskanaler-samarbejdsaftale-i-indien/

www.kapitalpartner.dk/audientes-fortsaetter-udbygningen-af-salgskanaler-i-indien/

Disclaimer 

Udvalgte investeringscases

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer..
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Udvalgte cases

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email