Nexcom går på børsen for at øge det globale footprint
”Der er en øget og global efterspørgsel efter Nexcoms produkter, og med ca. 40.000 eksisterende brugere på Nexcoms platform fordelt på både mindre selskaber og globale virksomheder er vores næste skridt en global vækstrejse.” – Rolf Gordan Adamsen, CEO
Klik her for mere information
Årets første børsnotering fra Kapital Partner
Kapital Partner er finansiel rådgiver og Certified Adviser for Nexcom, der børsnotres på Nasdaq First North i Danmark og som derfor nu og frem til 22. januar udbyder aktier for op til 32 mio. kr. Udbuddet er forhåndstegnet med 12 mio. kr., heraf af investorer i Kapital Partners netværk Prof Investor. Forhåndstegnere får fuld tildeling af deres tegningsønsker.
Udfordringer ved kundehåndteringer
Kundeservicecentre oplever i dag en række udfordringer, som kan resultere i middelmådige kundeserviceoplevelser, både i forbindelse med den direkte kommunikation med kunderne og med den praktiske håndtering af kundeordrer og -opgaver. Dertil udgør kundeservice og håndtering af kundeordrer en væsentlig omkostning. De udfordringer løser Nexcom for sine kunder.
Kundeservicesoftware
Nexcoms kunder er B2C-virksomheder, typisk inden for telefoni, forsikring, energi og ejendomsadministration, der håndterer mange kundekontakter og derfor har brug for softwareløsninger for at kunne sikre høj effektivitet og lavt omkostningsniveau i deres kundeservice.
Internationale kunder og globalt potentiale
Nexcoms kunder, herunder Groupon, Telia og Telenor, er fra Skandinavien, Europa og Nordamerika med Asien som et kommende fokusmarked i forbindelse med udrulning af det kommende AI-baserede produkt, Nextgen AI. Med produkter, der er født globale og og en SaaS-baseret forretningsmodel, er Nexcom en international skalerbar virksomhed.
Denne orientering er ikke en opfordring til at købe værdipapirer udstedt af Nexcom, og orienteringen er heller ikke et prospekt. Enhver beslutning om at købe eller tegne værdipapirer skal udelukkende træffes på grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i den virksomhedsbeskrivelse, Nexcom offentliggjorde den 11. januar 2021, herunder eventuelle ændringer eller tillæg.
KAPITAL PARTNER er Certified Adviser for Nexcom og finansiel rådgiver i forbindelse med udbuddet af aktier og noteringen på Nasdaq First North Denmark