Biosergen udsender H1 rapport før tid, er på vej mod påbegyndelse af fase 2 studie og udnyttelse af TO2 tegningsretterne er i gang nu og kan være en god investering

Biosergen investeringscase

Biosergen sender inden længe en ansøgning til de indiske sundhedsmyndigheder for at få lov til at starte et fase 2 forsøg med BSG005 mod svampeinfektioner. BSG005 har allerede vist sig sikker mod nyrerne i et fase 1 forsøg. Som planlagt er Biosergen i gang med at rejse SEK 5,4 mio. gennem udnyttelse af TO2-tegingsoptionerne, der er prisfastsat 30% under markedskursen.

Biosergen: Ticker: BIOSGN | Kurs: SEK 0,96 | Market Cap.: 39 MSEK | YTD kursudvikling: -8%

Biosergen: 1,5 millioner mennesker dør hvert år pga. svampeinfektioner. Biosergen, der har FDA orphan drug status, udvikler et svampedræbende lægemiddel, der er mere effektivt og med en markant bedre bivirkningsprofil end eksisterende præparater mod svampeinfektioner udviklet for 40-70 år siden. Der bruges årligt USD 16,7 mia. på svampebekæmpende lægemidler, og Biosergens lægemiddel har derfor blockbuster-potentiale (årligt salg på mere end USD 1 mia.), og forventes lanceret i Q2 2026.

H2 rapport – støtter tegningen af aktier

Biosergen har fremrykket offentliggørelsen af sin halvårsrapport, således at den offentliggøres samtidig med, at tegningsperioden for udnyttelse af TO2-tegningsoptionerne starter den 14. august. Halvårsrapporten viser væsentligst, at selskabet i første halvår havde et cash flow på SEK -6,7M, har SEK 10M i kontantbeholdning, og med yderligere SEK 5,4M ved fuld tegning, har selskabet tilstrækkelig kapital til at finansiere driften på den korte bane.

Fase 2 studie i Indien kan starte inden længe

Biosergens lead-candidate, BSG005 mod svampeinfektioner, har allerede gennemført et positivt fase 1 studie, hvor sikkerhed ved nyrerne blev påvist. Inden længe vil Biosergen indsende en clinical trial application til de indiske sundhedsmyndigheder angående igangsætning af et fase 2 studie for at undersøge effektivitet og sikkerhed af BSG005 hos patienter med invasive svampeinfektioner, som ikke kan tåle den nuværende Amphotericin B-behandling. BSG005 kan derfor ses som en redningsbehandling til patienter, der i øjeblikket står uden nogen form for medicinbehandling. Biosergen forventer at indsende ansøgningen i de kommende uger.

Tegning er umiddelbart en god idé

Som en del af Biosergens finansieringsstrategi har selskabet udstedt tegningsretter af serien TO2. Ved fuldtegning modtager selskabet et provenu på 5,7 MSEK. Tegningsperioden starter 14. august og løber frem til og med den 25. august. Tegningsretterne gælder 1:1, hvilket vil sige, at det kræves 1 tegningsret for at tegne en ny aktie til kurs 0,66 DKK. Tegningskursen blev fastsat som 70% af den volumenvægtede gennemsnitspris (VWAP) i perioden 28. juli til 10. august svarende til 0,66 SEK. Den teoretiske aktiekurs ved fuldtegning lyder på 0,895 SEK, og den eksisterende aktiekurs er 0,96. Det er således umiddelbart en god investering at udnytte tegningsretterne, hvilket styrker sandsynligheden for, at Biosergen opnår fuld tegning og SEK 5,7M.

Vending i aktiekursen?

Trods gode studiedata har Biosergens aktiekurs været for nedadgående de seneste 12 måneder. En væsentlig faktor har været aktieemission med stor rabat, hvilket har trykket tilliden til selve aktien. Markedet for vækstbørsaktier har dog på det seneste vist sig at tage imod positive nyheder fra biotekselskaber med kursstigninger. Med snarlig igangsætning af fase 2 studie, er mulighederne for væsentlige, positive nyheder forøget, og dermed også for en vending i kursudviklingen. Dette er dog afhængigt af, at der ikke gennemføres aktieemissioner med store rabatter.

Aktiekursen for Biosergen vs. Kapital Partner Healthcare Index (KPHC) det seneste år

Disclaimer

Biosergen Investeringscase

Ønsker du at modtage et af vores nyhedsbreve? Udfyld venligst formularen nedenunder.

  • Investeringscases – Nyhedsbreve med top aktuelle investeringscases fra de nordiske vækstbørser og life science sektoren, og ugentlige markedsopdateringer.
  • Børsnoteringer – Opdateringer på nye og igangværende børsnoteringer i Skandinavien samt resultaterne af dem. (Nyhedsbrev fra Nyemission.dk)   
  • Nyheder – Nyheder fra og om Kapital Partner, herunder indsigt om kapitalmarkederne og børsnoteringer samt invitation til investormøder og- arrangementer.
  • Danish Biotech Weekly – Ugentlig opdatering med nyheder og kursudvikling for alle danske, børsnoterede selskaber uanset hvilket land eller børs de er noteret

*Hvis du ønsker information om vores kommende investeringsforening med fokus på de nordiske vækstbørser, herunder mulighed for at investere, så tilmeld dig nyhedsbrevet Nyheder.




Investornetværk:

Ønsker du at være en del af Kapital Partners investornetværk, hvor du får adgang til investeringer i selskaber og emissioner, samt indbydelse til investorrettede arrangementer
udfyld venligst formularen her.

Se Casen her

Biosergen Investeringscase

Biosergen Interview

Seneste om Biosergen

Del indlægget på sociale media eller på email. 

LinkedIn
Facebook
Twitter
Email